Sportskæde i vækst vil udvide med flere butikker
To år efter bruddet med Intersport kan Sport 24 melde om et øget salg, millionoverskud og en ambition om flere butikker.
50 butikker. Det er, hvad den to år gamle kæde Sport 24 regner med at have i 2015.
I dag har kæden 38 butikker fordelt på to koncepter – et klassisk sportskoncept og et outletkoncept. Indtil videre er alle butikkerne placeret i det jyske, men det kan snart være slut.
- Vi har valgt, at vi geografisk skal blive færdige med Jylland, før vi kigger mod Sjælland, forklarer direktør Henrik Bruun til detailfolk.dk.
Han skyder på, at kæden vil åbne omkring fem butikker mere, inden man vender hovedet mod øst. Til maj åbner man blandt andet en af kædens hidtil største butikker på 1.300 kvadratmeter i den nu lukkede Stadium-butik i Bruuns Galleri i Aarhus.
Fra frivillig kæde til kapitalkæde
Sport 24 så dagens lys i januar 2012 efter et brud med Intersport-kæden. Et brud som direktøren hellere vil betegne som et skift fra frivillig kæde til kapitalkæde for ikke at tale dårligt om Intersport.
- Det er et billede på, hvordan udviklingen i detailhandlen har været. Da jeg kom ind i Intersport for 24 år siden, var det super at komme ind i en frivillig kæde under et fælles internationalt navn, hvor man fik en masse fordele, men detailhandlen er under forandring. Blandt andet ser vi et stigende onlinesalg, og her har de frivillige kæder et problem, fordi de ikke kan finde ud at blive enige om et skifte, siger Henrik Bruun.
Sport 24 var netop et resultat af, at man i Intersport ikke kunne blive enige om fælles it, fælles indkøb og en fælles webshop.
- Og de tre ting de hænger sammen. Forstået på den måde, at en frivillig kæde har forskellige varer i hver butik, så de kan ikke lave en webshop, når de ikke har det samme varesortiment. Og det var noget, jeg kunne ændre med en ny struktur. Det er det, der giver nu giver en fordel og viser sig i vores vækst, siger Henrik Bruun.
Stigende detailsalg
Han fortæller, at omsætningen er vokset med seks procent i løbet af det sidste halve år. Det er, mener han, et resultat af, at Sport 24 har gjort en aktiv indsats for at optimere driften. I løbet af den første tid som Sport 24-kæde oplevede kæden nemlig tilbagegang, fortæller Henrik Bruun. Til at starte med troede han, at det var skiftet fra Intersport til Sport 24, der var skyld i den negative udvikling, indtil han så, at det var en tendens for hele sportsbranchen. Inden da, nåede man dog i Sport 24 frem til en beslutning om, at der måtte gøres noget.
- Vi optimerede butikken på alle områder og fandt alle de steder i vores strategi, hvor vi kunne gøre det bedre. Det blev til omkring 60 punkter, der blandt andet handlede om at optimere på webshop og uddannelse. Det begynder vi nu at kunne se resultaterne af, forklarer Henrik Bruun.
Blandt andet webshoppen er et essentielt element i både den hidtidige og fremtidige vækst.
- I Sport 24 ser vi ikke nethandlen som en konkurrent, men ser det i stedet som en mulighed for mersalg. Her har vi mulighed for at hente den omsætning, som måtte forsvinde i de traditionelle butikker, siger Henrik Bruun.
Artiklen fortsætter på næste side
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter