Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sportskæde i vækst vil udvide med flere butikker

Foto: Sport 24



Thursday den 3 April 2014 kl. 08:37 af: Freja Thorbech

Artiklen er fortsat fra forrige side

Derfor arbejder man i Sport 24 målrettet med webshoppen, der hele tiden opdateres i forhold til blandt andet lagerstyring.

- Vi vil gerne kunne levere fejlfrit, men også så hurtigt som muligt, siger Henrik Bruun og forklarer, at kæden også i høj grad benytter sig af at lade kunderne bestille varer på nettet, mens de står i butikken, hvis den pågældende butik eksempelvis ikke har specifik størrelse på lager. De bestillinger ryger foran de andre i systemet, så kunderne kan være sikre på en hurtig og smidig levering, forklarer direktøren.

Som det ser ud i dag, kommer ti procent af omsætningen fra webshoppen. Henrik Bruun går efter at følge de generelle tal på området for tøj og sko. De ligger netop nu på 15 procent, og det er dermed også ambitionen for Sport 24’s websalg.

Adskiller sig fra konkurrenter

Henrik Bruun fremhæver Sportmaster som den største konkurrent på det danske marked.

- De er også blevet til en kapitalkæde og gør mange af de samme ting som os. De satser også stort online og prøver at få alle butikkernes varesortimenter til at blive ens, siger han.

Alligevel mener direktøren, at Sport 24 adskiller sig på nogle væsentlige punkter. Her spiller kædens outlet-butikker blandt andet en stor rolle.

- Det store problem i sportsbranchen er, at man har for mange varemærker, og ingen tør smide eksempelvis Adidas eller Nike ud. Man er nødt til have dem alle sammen. Og det betyder, at butikkerne får for mange gamle varer. Vi kan altid rense vores butikker for gamle varer, de ryger bare ud i vores outlets, forklarer Henrik Bruun.

Derudover fremhæver han igen webshoppen. Her forsøger Sport 24 at have så mange unikke varer som muligt. Direktøren eksemplificerer med Viborg-pigernes håndboldtrøjer, som kun forhandles hos Sport 24.

Udover Sport 24 butikkerne og Sport 24 outlet-butikkerne har Sport 24 også en erhvervsafdeling, der leverer personale-webshops samt B2B og B2C webshops med fokus på disponering af logo og brand, og en såkaldt teamafdeling, der leverer tøj og udstyr til klubber, skoler og institutioner.

Sportskædens regnskab er lige på trapperne, og Henrik Bruun forventer udover væksten i omsætningen at kunne fremlægge et resultat før skat på 6 millioner kroner. Kun det første år havde kæden et underskud på 13 millioner kroner, som følge af ekstra ordinære omkostninger til at omdanne til ny kæde på cirka 20 millioner kroner.

Henrik Bruun er hovedaktionær i Sport 24 med en ejerandel på 64 procent og har en række kompagnoner, der er kommet ind i kæden med deres egne butikker. Kæden har godt 310 fuldtidsansatte og over 100 hjælpere ansat.

LÆS OGSÅ: Sportsgigant og fitnesskæde samarbejder om ny webshop


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD