Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Spisekæde lukker midlertidigt ned i flere byer

Foto: Colourbox



Wednesday den 4 January 2023 kl. 10:37 - Kilde: Horsens Posten

På grund af færre kunder og usædvanligt høje omkostninger må en en spisekæde gribe til midlertidige lukninger.

Midlertidige nedlukninger var på alles læber under coronakrisen.

Men nu bliver de også aktuelle under energi- og inflationskrisen, som lige nu påvirker de fleste af os. Det skriver Horsens Posten.

Pizzakæden Ild.Pizza har valgt at lukke ned for tre butikker i Horsens, Herning og Kolding, indtil situationen igen ser mere normal ud.

- Det er krisen, altså svigtende salg, skriver kædens direktør, Anders Grønborg, i en mail til Horsens Posten.

- Vores råvarer er steget 30-40 procent. Derudover er vi storforbrugere af brænde og gas. Endelig overstiger el-regningen i nogle forretninger selve huslejen, så det stikker lidt af lige nu, skriver han.

Tabte millioner i seneste årsregnskab

Ild.pizza opstod i 2018, da makkerparret Esben Mols Kabell og Anders Grønborg havde solgt en del af deres virksomhed, Lasertryk. De blev enige om at bruge nogle af pengene derfra på at starte en pizzakæde.

Siden har de fået rullet konceptet ud flere steder i landet. På et tidspunkt var antallet af butikker oppe på 20, men i øjeblikket er tallet nede 13 - inklusiv de midlertidigt lukkede.

Indtil videre har selskabet bag Ild.Pizza sit første overskud til gode. I 2021 endte tabet med at blive 6,9 millioner kroner, mens det året forinden var 4,8 millioner.

- Årets resultat bærer præg af en ambitiøs vækstplan med fortsat investering i produkt- og konceptudvikling samt etablering af nye restauranter m.v. Årets resultat er i overensstemmelse med ledelsens forventninger, skriver ledelsen i årsrapporten.

LÆS OGSÅ: Midlertidige lukninger spreder sig blandt tøjbutikker

Læs hele artiklen på Horsens Posten


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD