Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Regeringen indfører midlertidig lønkompensation





Monday den 16 March 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Pressede virksomheder kan nu få økonomisk støtte til at dække lønudgifter. Det sikrer en ny trepartsaftale.

Mens forbrugerne strømmer i supermarkederne, så oplever store dele af det øvrige handelsliv lige nu en markant nedgang i kunderne og ordrer.

Derfor har regeringen og arbejdsmarkedets parter indgået en trepartsaftale om midlertidig lønkompensation for fyringstruede medarbejdere, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen gælder for lønmodtagere på alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 procent eller mere end 50 ansatte.

I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 procent af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kroner pr. måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne.

For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent - dog maksimalt 26.000 kroner pr. måned. Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.

Glæde hos Dansk Erhverv

Beslutningen om at indføre lønkompensation er dagens gode nyhed, lyder det fra Brian Mikkelsen, som er administrerende direktør i Dansk Erhverv.

- Nu har de dårlige nyheder stået i kø i de sidste mange dage, men jeg meget glad og tilfreds med, at regeringen har lyttet til Dansk Erhvervs ønske og nu indfører lønkompensation, siger han i en pressemeddelelse.

Men det bliver nødvendigt med endnu flere tiltag, før krisen er overstået.

- Nedlukningen af verden og Danmark er først lige begyndt. Krisen kan vare ved længe. Derfor kan jeg allerede nu sige, at der bliver behov for flere tiltag, siger Brian Mikkelsen og fortsætter:

- Der er bl.a. brug for en helt særlig hjælpepakke til turismeerhvervene og alle sideerhververne. En hel sektor i Danmark er udfordret  - og for manges vedkommende bragt på randen af konkurs. Der skal derfor handles nu.

LÆS OGSÅ: Detailbranchen frygter en bølge af konkurser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD