Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Detailbranchen frygter en bølge af konkurser

Foto: detailfolk.dk



Friday den 13 March 2020 kl. 09:53 - Kilde: Børsen

Forsøget på at begrænse udbruddet af coronavirus kan få dominobrikkerne til at vælte i detailbranchen. Mange er pressede.

Da statsminister Mette Frederiksen (A) onsdag aften proklamerede en delvis nedlukning af det danske samfund, så trådte kampen om at begrænse smitten af coronavirus ind i en helt ny fase.

I detailbranchen betyder det massive udfordringer. Godt nok oplever supermarkederne en solid strøm af kunder, men mange andre butikker kommer til at kæmpe hårdt for at få enderne til at mødes.

Avisen Børsen har talt med flere aktører i branchen, som venter en hård tid og frygter konkurser på stribe. En af dem er Anders Hust, der er direktør i modevirksomheden Claire.

- Alt er unormalt. Corona berører alle brancher, også vores. I sidste uge kunne vi nøjes med, at salget ud af vores 25 butikker lå 5-6 procent under det ventede, siger han og fortsætter:

- I denne uge er vi 30 procent nede.

Åbent eller lukket?

Flere har allerede valgt at lukke forretningen ned af sikkerhedsårsager. Blandt dem er Kirkens Korshær og Blå Kors, der tilsammen har næsten 300 butikker over hele landet.

- Mange af vores frivillige er ældre, der er særligt smitteudsatte. Dem vil vi selvfølgelig passe ekstra godt på. Derfor er vores butikker lukkede de næste 14 dage, siger Helle Christiansen i en pressemeddelelse. Hun er chef for Kirkens Korshær.

Samme beslutning har de taget hos Restaurant Flammen. De næste to uger kommer der ikke til at være spisende gæster - kun mulighed for take away.

- Vi har med stor alvorlighed lyttet til regeringen og statsministerens opfordringer, og vi handler derfor med det samme - og vi bidrager, som vi mener er det mest ansvarlige, fremgår det af Restaurant Flammens hjemmeside.

Ikke blandt de hårdest ramte

Hvor langt de fleste rejser, koncerter og arrangementer bliver aflyst, så holder langt de fleste butikker trods alt stadig åbent, selvom samfundet er delvist lukket ned.

Derfor hører detailbranchen heller ikke til de hårdest ramte brancher.

- Det er vanvittige tal, vi taler om. De allerhårdest ramte er hotelbranchen, restaurationsbranchen og dele af transportbranchen og arrangørbranchen. Der taler vi om nedgange på op til 90 procent, Brian Mikkelsen til Ekstra Bladet. Han er administrerende direktør i Dansk Erhverv.

I Italien er det netop bestemt, at alle butikker - undtagen fødevarebutikker og apoteker - nu er tvunget til at holde lukket.

LÆS OGSÅ: Købmænd vil have fjernet en "ødelæggende økonomisk belastning"

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD