Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Pizzakæde med vildt vokseværk får ny direktør - igen

Foto: Colourbox



Thursday den 28 October 2021 kl. 11:10 - Kilde: Fødevarewatch

Efter små 11 måneder har direktøren for en ambitiøs pizzakæde valgt at fratræde sin stilling. Imens fortsætter ekspansionen.

Tilbage i januar blev Elias Grøftholdt Tychsen præsenteret som adm. direktør for den aarhusianske pizzakæde Ild.pizza.

Men allerede nu er han på vej videre. En dagligdag med pizza bliver skiftet ud med rejemadder og rødspættefileter hos Skagen Fiskerestaurant, hvor han siden juni har været medejer. Det skriver Fødevarewatch.

I stedet tager Younes Ibrahim Deaibes pladsen som adm. direktør for Ild.pizza. Han har været med næsten helt fra starten og kender derfor virksomheden indgående.

- Vi har haft et rigtig godt samarbejde og er nu også gået hen og er blevet Danmarks største pizzakæde. Derfor er jeg også klar til at give teten videre, siger Elias Grøftholdt Tychsen til Fødevarewatch.

Forretningen hæver

Ild.pizza opstod i 2018, da makkerparret Esben Mols Kabell og Anders Grønborg havde solgt en del af deres virksomhed, Lasertryk. De blev enige om at bruge nogle af pengene derfra på at starte en pizzakæde.

Siden har de fået rullet konceptet ud flere steder i landet. Antallet af pizzabarer ligger lige nu på 20, og kæden er langt fra færdig. I et interview med TV2 Østjylland har Younes Ibrahim Deaibes tidligere luftet en målsætning om at nå 100 pizzabarer inden 2025.

Den offensive strategi trækker spor i årsregnskaber, hvor Ild.pizza senest måtte indkassere et samlet underskud på 4,8 millioner kroner, mens driftsresultatet endte med et minus på 5,8 millioner.

Men det er en del af planen.

- Årets resultat har båret præg af en ambitiøs vækstplan med fortsat investering i produkt- og konceptudvikling samt etablering af de næste 10 restauranter m.v, fremgår det af årsrapporten.

- Ledelsen forventer, at selskabskapitalen retableres fremadrettet ved positive driftsresultater, skriver ledelsen.

LÆS OGSÅ: Ekspansiv restaurantkæde i parløb med Rema 1000-selskab 

Læs hele artiklen på Fødevarewatch


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD