Slået tilbage til start: Norsk kæde giver Danmark et forsøg mere
Norske Pizzabakeren havde store planer for det danske marked - men den eneste butik måtte lukke ned. Nu bliver der forsøgt igen.
Da den norske kæde Pizzabakeren, der har over 200 butikker i Norden, lancerede en satsning på det danske marked i 2018, var ambitionerne høje.
Ifølge en pressemeddelelse fra den danske franchisetager gik man efter at åbne hele 40 butikker inden for en femårig periode. Men indtil videre lader det til, at konceptet haft svært ved at få tag i de danske forbrugere.
Den første og eneste Pizzabakeren-butik blev i hvert fald lukket ned allerede i november sidste år.
- Vi har valgt at lukke Pizzabakeren i Hundige, fremgår det af Pizzabakerens danske hjemmeside, hvor der også bliver efterlyst nye franchisetagere.
- Vi fortsætter alligevel som Pizzabakeren et andet sted på Sjælland i 2020 og forventer at åbne 2-3 butikker til andre centrale områder i Danmark inden for et år. Vi vil meddele det, når vi har besluttet, hvor det skal være.
På den danske hjemmeside bliver Pizzabakeren beskrevet som “den hurtigst voksende pizzakæde i Norden.” Det seneste årsregnskab, som gælder for 2018, viser en omsætning på 1,13 milliarder norske kroner.
Mange om buddet
I øjeblikket har flere pizzakæder ekspansion på menuen.
Senest har den aarhusianske kæde, Ild. Pizza, været ude og lufte planer om at nå 50 butikker inden for fem år. Lige nu tæller kæden blot tre butikker, men en fjerde skulle være lige på trapperne.
Madklubben har også planer om at udbrede deres pizzakoncept, Frankies, til hele landet. Lige nu har kæden seks pizzeriaer i Aarhus og København.
Efter at have fået nye ejere i kølvandet på en konkurs har Domino’s Pizza desuden meldt sig ind i kampen.
- Vores ambition er at blive nummer et pizzakæde i Danmark. For at opfylde det løfte åbnede vi seks butikker i år. Yderligere 11 tilføjes i 2020, sagde Kellie Taylor i en pressemeddelelse sidste år. Hun er Country Manager hos Domino’s.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter