Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Hårdt ramt norsk kæde får økonomisk lussing

Foto: XXL



Tuesday den 11 February 2020 kl. 10:55 af: Kristian Holgersen

Nordens største sportskæde, der har døjet med flere møgsager i medierne, er også begyndt at skrante økonomisk.

Norske XXL - som er den største sportskæde på det nordiske marked - har gennem den seneste tid været i mediernes søgelys på grund af flere uheldige sager om både prisfusk og unfair behandling af medarbejdere.

Selvom dårlig omtale skulle være bedre end ingen omtale, så har XXL ikke formået at gøre en god forretning ud af opmærksomheden. Den seneste kvartalsrapport er nemlig nedslående læsning.

I de tre sidste måneder af 2019 lå omsætningen på 2,3 milliarder norske kroner - et fald på 10 procent i forhold til samme periode året før. For hele året er der tale om 9,5 milliarder og et fald på fem procent.

På bundlinjen står et minus på 358 millioner norske kroner for kvartalet - en klar forværring fra et plus på 44 millioner i 2018.

- 2019 endte med at blive et udfordrende år for hele sportsmarkedet og dermed også XXL, skriver ledelsen i kvartalsregnskabet.

Formand tager det roligt

De økonomiske vanskeligheder betyder desuden, at XXL risikerer at bryde sine lånebetingelser i årets første kvartal, hvor sportskæden indtil videre har oplevet en nedgang i salget på 22 procent.

Alligevel har bestyrelsesformanden ikke meget sved på panden.

- Jeg er egentlig ganske rolig. Hvad enten vi bryder lånebetingelser eller ej, så vil vi have en ny løsning ved udgangen af første kvartal, siger Hugo Maurstad til e24.

XXL har omkring 60 varehuse i Sverige, Norge og Finland. I Danmark har sportskæden haft en netbutik siden 2016.

Sager i medierne

Flere uheldige sager har ramt XXL gennem 2019.

I august gjaldt det kritik af forholdene under sportskædens lederkurser, der for år tilbage gik under navnet Krigsskolen. Det skrev E24.no.

Deltagerne er blandt andet blevet nægtet måltider og vækket midt om natten for at stille op udenfor. De langsommeste fik en straf - ved en enkelt lejlighed blev en gruppe deltagere i undertøj overhældt med isvand.

Kort efter kom det frem, at medarbejdere selv havde købt varer for derefter straks at returnere dem igen. Målet var at styrke salgstallene, så varerne lovligt kunne markedsføres med en førpris i tilbudsaviserne.

Derudover har der også været en sag fremme om medarbejdere, som blev presset til at arbejde uden løn den 1. maj.

LÆS OGSÅ: Egmont bliver majoritetsejer af stor netbutik fra Norge



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD