Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Skepsis og åbne arme: Sådan bliver Nettos store nyhed modtaget





Onsdag den 11 september 2019 kl. 09:40 - Kilde: Flere medier - 0

Både konkurrenter og eksperter har været ude at kommentere på Nettos nye digitale platform. Coop byder velkommen.

Gårsdagens største nyhed i detailbranchen var uden tvivl præsentationen af den digitale platform Fillop, som Netto nu tester i en betaversion.

Satsningen har fået masser af ord med på vejen fra både eksperter og konkurrenter i medierne.

Blandt de mere skeptiske stemmer er detaileksperten Henning Bahr. Han kan godt se idéen i konceptet, men vurderer samtidig, at der indtil videre ikke er potentiale for en milliardforretning.

- Hvis de ikke udvider det her koncept, så tror jeg ikke, de kan komme op og ringe. Nu starter de med denne version, og så vil jeg tro, at de begynder at bygge ovenpå, siger han til Berlingske.

Forventer en effekt

Men det vil rykke ved markedet, når Netto går i luften med en digital satsning af denne størrelse, mener en detailekspert fra virksomheden Birch og Birch fast i BT.

- Det kommer nok ikke til at betyde, at alle pludselig køber dagligvarer på nettet, men i og med, at det er Netto, der går ind i markedet, så vil det nok rykke noget, siger Flemming Birch til BT.

- De mener det her alvorligt, det er der ingen tvivl om. Og når Danmarks største supermarkedskæde begynder at sælge varer online, vil det alt andet lige få flere til at købe dagligvarer på nettet, fortsætter han.

Byder konkurrent velkommen

Nogenlunde samme pointe finder vi hos konkurrenten Coop, hvor man byder Nettos digitale platform velkommen. For det kan åbne flere forbrugeres øjne for nethandel og dermed få markedet til at vokse.

Sådan lyder budskabet i hvert fald fra Morten Viktor i Fødevarewatch. Han er kommerciel direktør for netbutikken Coop.dk Mad.

- Det er dejligt, at Salling Group melder sig ind med mere end bare Bilka to Go og Skagenfood, fordi det er med til, at danskerne får ind på rygraden, at selvfølgelig kan de købe deres dagligvarer online, siger han til erhvervsmediet.

- Det er bare et spørgsmål om, hvem de har lyst til at gøre det hos, fortsætter han.

Fillop giver mulighed for at få leveret basisvarer til døren - eksempelvis en gang eller to om måneden. Priserne er de samme som i de fysiske Netto-butikker og der kan vælges varer fra hele Nettos sortiment, undtagen ferskvarer.

LÆS OGSÅ: Netto lancerer et supermarked på nettet



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD