Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Sådan løser Dagrofa pinlig trykfejl-brøler

En trykfejl af Dagrofa har medført, at et stort parti rosiner af mærket Gestus misvisende har fået påtrykt et Fairtrade-logo (yderst til højre på billedet)




Tuesday den 19 January 2016 kl. 15:10

Danmarks tredjestørste dagligvarekoncern undgår, at mange tons rosiner bliver destrueret.

Ups!

Dagrofa er kommet til at påtrykke Fairtrade-logoet på et stort parti rosiner.

Det meddeler Dagrofa, der er Danmarks tredjestørste dagligvarekoncern, og som blandt andet står bag kæderne Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Let-Køb.

Heldigdis sikrer en pragmatisk løsning nu, at salget af rosinerne alligevel kommer Fairtrade-rosinbønderne til gode, og at rosinerne undgår at blive destrueret.

Michael Rahbek, chef for Private Label i Dagrofa, oplyser, at bommerten med trykfejlen skyldes en beklagelig og menneskelig fejl. Fejlen har medført, at et stort parti rosiner af mærket Gestus misvisende har fået påtrykt et Fairtrade-logo.

De mange tons rosiner, der er produceret konventionelt i Californien, stod til at blive kasseret, men en aftale mellem Fairtrade og Dagrofa sikrer nu i stedet, at rosiner til seks måneders salg alligevel kommer Fairtrade-bønder til gode.

LÆS OGSÅ: H&M undskylder for tørklæde-bommert

Glæde over løsning

- Vi har fundet en god og pragmatisk løsning på en uheldig situation. Det var Dagrofa selv, som opdagede problemet og kontaktede os. Det glæder mig, at vi undgår at kassere en stor mængde fødevarer og samtidig sikrer vores bønder et bidrag, siger Jonas Giersing, direktør hos Fairtrade.

Aftalen betyder, at Dagrofa opkøber en mængde Fairtrade-rosiner svarende til de konventionelle rosiner. De Fairtrade-mærkede rosiner sælges så som konventionelle rosiner i Dagrofas dagligvarekæder Meny, Spar og Kiwi.

Også hos Dagrofa glæder man sig over løsningen.

- Jeg er meget glad for, at vi sammen har fundet en god løsning. Det ville have været utrolig trist, hvis en beklagelig trykfejl skulle sende flere tons rosiner til affald. Nu sikrer vi, at når forbrugerne i god tro køber et produkt med Fairtrade-mærket, så rammer pengene det rigtige sted, siger Michael Rahbek i en skriftlig kommentar.

Kunderne bliver informeret om trykfejlen via skilte ved siden af rosinerne i butikkerne.

LÆS OGSÅ: Søstrene Grene i pinlig nytårsbommert



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD