Sådan fik lokal butik succes på nettet
En lille ostebutik i Viborg har fået kontakt til en stor gruppe potentielle kunder gennem en digital satsning med skrabelodder.
Markedsføring kan være en udfordring for lokale butikker, der ikke har midlerne til at rulle de helt store kampagner ud. Men nu viser det sig endnu en gang, at online spil kan være en effektiv måde at få hevet nye potentielle kunder ind i folden på.
På bare en uge fik indehaveren af Frøken Ost i Viborg, Britt Henriksen, nemlig 1721 nye abonnenter til sit nyhedsbrev, efter hun satte gang i en kampagne med et online skrabespil. Det skriver udbyderen Scratcher i en pressemeddelelse.
I alt besøgte 6454 personer siden med skrabespillet i den uge i juni, hvor kampagnen kørte - og af dem blev over 26 procent konverteret til nye abonnenter. De kan nu være med til at gøre markedsføringen af Frøken Ost endnu mere effektiv.
- Man kan importere de 1721 nye kontakter ind i Facebooks annoncemodul, så man kan køre sin annoncering 100 procent målrettet mod den gruppe, fortæller skaberen af spillet, Henrik Lund, fra firmaet Scratcher.
Desuden behøver præmierne ikke være enormt store. Britt Henriksen satte et tapasplatte inklusiv vin på højkant som førstepræmie og 10 gavekort til butikkens mest populære ost. Som trøstepræmie kunne brugerne få en rabatkode på 10 procent. Det viste sig at være nok.
Jysk har også held med digitale spil
Hos Jysk har de haft succes med et lignende koncept - her var skrabelodderne blot skiftet ud med et lykkehjul. Kampagnen skaffede den internationale kæde over en kvart million nye modtagere af nyhedsbrevet fordelt på 13 lande.
- Lykkehjulet er tydeligvis et hit, uanset om man er fra Danmark eller Grækenland. Det er nogle fantastiske resultater, som vi har fået på tværs af de mange forskellige lande. Vi var spændte på at sammenligne resultaterne, men der er gode takter over hele linjen, så det kan vi kun være tilfredse med, sagde Hanne Bang Vorre, E-Business Director i Jysk Nordic, tidligere på året i en pressemeddelelse.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter