Satsning på flagskibsbutik koster modeportal dyrt
PROFILJOBS
Bolia.com søger en dynamisk og engageret IT Support Manager til en nyoprettet stilling
PWT GROUP søger Koncernøkonomichef – med stærk regnskabsmæssig faglig profil
KINGS & QUEENS ÅBNER I AARHUS og søger personale – kom og bliv en del af en modesucces!

Det kan ikke blive værre, siger topchef om satsningen på en butik i København, som trækker voldsomt ned i regnskabet.
Tidligere på året åbnede Boozt.com en stor flagskibsbutik i København. Men indtil videre har det ikke været et guldrandet træk.
Det fremgår af modeportalens nye regnskab for årets tredje kvartal.
Faktisk er butikken en af de væsentligste årsager til, at driftsresultatet (EBIT) ender med et minus på 28 millioner svenske kroner - mere end en fordobling i forhold til samme periode sidste år.
Alligevel har den administrerende direktør ingen planer om at lukke butikken. Han kalder butikkens problemer for "distraktioner."
- Det kan ikke blive værre, end det er nu - det er så slemt, som det kan blive. Men det er ikke et strukturelt problem. Det er et problem, der skal løses, og det kommer ikke til at fortsætte i 2020, siger Hermann Haraldsson ifølge SvD Næringsliv.
Sælger mere
Trods problemer med den fysiske butik, så formår Boozt.com at hæve omsætningen med 37 procent til 625 millioner svenske kroner.
- Vores målsætning om en vækst i omsætningen på 36 procent for hele året fastholdes ved indgangen til fjerde kvartal, siger Hermann Haraldsson i en kommentar til regnskabet.
Han må dog se bundlinjen gå omkring ti millioner tilbage til minus 22,7 millioner svenske kroner, mens forventningerne til overskudsgraden bliver nedjusteret en tand.
Eksklusiv butik
Flagskibsbutikken hedder Beauty by Boozt og ligger på Købmagergade i København. Den handler med skønhedsprodukter fra en lang række brands, blandt andet YSL, M.A.C. og Kiehl’s.
Ifølge Børsen har Boozt.com brugt op mod 10 mio. kroner på at overtage og indrette den 500 m2 store butik. Men så bliver der også gjort ekstra ud af indretningen, ligesom det er tilfældet med virksomhedens første butik i Roskilde.
- Vi vil gerne give vores gæster en helt anden æstetisk og holistisk oplevelse, end de er vant til, når de shopper, siger Christian Schreiber, Retail Director hos Boozt.com, i en pressemeddelelse.
- Indretningen af den nye butik kommer til at give associationer til art deco-periodens dekadente univers med materialer som velour, messing og glas, fortsætter han.
Roskilde-butikken endte i sommer på Insider Trend’s liste over de mest inspirerende detailbutikker i verden, som Detailfolk tidligere har skrevet om.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Kommentarer |
Afstemning
Seneste nyheder
Kendt tegneserieforretning må dreje nøglen om
Her er Pandoras nye topchef
Fødevarekoncern henter chef i Coop
Detailfolk retter: Neye-butikkerne har million-overskud
Lidl gennemfører stor udvidelse af sortimentet
Ikea overvejer en Amazon-agtig platform
Superbrugsen henter ny salgsdirektør
Direktør fortryder unødig overforsigtighed
Seneste cases og nyheder fra RetailDirect


Ny undersøgelse: Generation Z er den mest bevidste forbrugergruppe nogensinde
Retail Institute Scandinavia A/SSeneste afstemninger
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Er butikkernes julekataloger lige til skraldespanden?
Falske likes og falske følgere er vildledning
Urimelig konkurrence fra udenlandske netbutikker
Længere reklamationsret vil give flere kasserede produkter
Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?