Salling Group har fundet ny finansdirektør
Topposten har stået ledig i et stykke tid, men nu sætter Salling Group navn på den kommende finansdirektør.
Salling Group har ansat 54-årige Peter Bang som ny finansdirektør (CFO).
Pladsen blev ledig inden sommerferien, da forgængeren Anders Hagh kunne træde op på øverste trin som adm. direktør for hele koncernen.
Peter Bang kommer fra en stilling som finansdirektør for Velux, hvor han har arbejdet siden 1994. Derudover fylder bestyrelsesarbejde også en del på cv’et.
- Peter er en dygtig leder og udpræget holdspiller med sit værdikompas i orden. Af den grund er jeg særligt glad for, at vi er lykkedes med at få Peter med ombord i Salling Group, siger Anders Hagh, adm. direktør for Salling Group.
- Foruden en enorm faglig ballast og flotte resultater hos den store internationale virksomhed Velux kommer han til Salling Group med et dedikeret kundefokus og stort engagement i mennesker omkring sig. Dette har været afgørende for os i vores søgen efter en ny CFO, siger direktøren.
Stillingen hos Salling Group bliver Peter Bangs første professionelle bekendtskab med detailbranchen. Han har store forventninger.
- Både finansielt og som samfundsansvarlig aktør er Salling Group i en liga for sig, og jeg ser frem til at give mit bidrag til, at vi fortsat kan gøre hverdagen bedre for vores kunder og medarbejdere. Forventningerne er store, og jeg glæder mig til at møde mine nye kollegaer og blive en del af et stærkt team, siger Peter Bang.
Peter Bang har første arbejdsdag i Salling Group mandag d. 18. september.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter