Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Salgschef: Derfor holder Ikea ikke januarudsalg

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 18 January 2018 kl. 10:40 af: Kristian Holgersen

Hos Ikea Danmark langer salgschefen nu ud efter forbrugerkulturen og butikkernes udsalgsepidemi.

Til forskel fra de fleste andre butikker, så er der ikke januar-tilbud at hente hos de danske Ikea-varehuse. I en pressemeddelelse forklarer salgschef Markus Ekewald årsagen.

Han langer ud efter en “forbrugskultur, der er styret af højtider" og “butikkernes udsalgsepidemi.” Den konstante strøm af forskellige udsalg og rabatter skaber så mange udsving i prisen, at markedet bliver svært at gennemskue for forbrugerne, mener salgschefen.

Hos Ikea har man derfor valgt en anden strategi.

- I Ikea forsøger vi at skabe en forretning, der er attraktiv året rundt. Det betyder, at vi arbejder langsigtet med lave priser hele året, skriver Markus Ekewald.

- Jeg ved, vi skuffer nogle, når vi ikke holder udsalg, men jeg ved også, at mange sætter pris på, at de ikke skal bekymre sig om, hvorvidt varerne nu kan fås til spotpriser eller normalpriser (eller overpriser!), fortsætter han.

Stærke kunderelationer

Men skal man udvikle stærke relationer til kunderne, kræver det mere end fokus på priserne. I sit indlæg nævner Markus Ekewald flere oplagte indsatsområder.

Et gennemgående tema er kontakten og kendskabet til kunderne. Ligesom mange andre store spillere har Ikea etableret en loyalitetsklub, hvor medlemmerne kan opnå en række fordele og samtidig selv give sit besyv med.

- Vi har også et medlemspanel, hvor vi bl.a. spørger medlemmerne til råds om indretningen af vores varehuse, og hvad de ønsker på menuen i vores restauranter. Medlemmerne har med andre ord indflydelse på vores forretning, skriver han.

Han opsummerer sine råd således:

- Skab en kunderelation baseret på tillid. Byg videre på denne relation. Giv kunden mere værdi end han/hun forventer. Tilbyd servicer til forskellige kundegruppers behov. Og gør en indsats for at forstå dine kunders drømme, behov og udfordringer. Så behøver du ikke at sælge det hele til den halve pris, afslutter han.

LÆS OGSÅ: Ikea vil have kvinder til at tisse på en reklame



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD