Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Ikea vildledte forbrugerne i årevis

Foto: Ikea.com



Wednesday den 20 December 2017 kl. 10:51 - Kilde: Politiken

Ikeas kantine er verdensberømt. Men Ikea har i flere år vildledt forbrugerne om en af sine ingredienser. Ikea er meldt til Forbrugerombudsmanden.

Den svenske møbelkæde Ikea har siden 2012 reklameret med, at kyllingerne som blev solgt i kædens kantiner levede op til en række krav om bæredygtighed. Men i dag er virkeligheden en anden. Det skriver Politiken

Ikea havde skrevet følgende på sin hjemmeside:

- Hos Ikea er alle kyllinger brugt i vores restauranter bæredygtige. Det er de, fordi vi som virksomhed gerne vil gøre en forskel. En positiv forskel!

Meldt til Forbrugerombudsmanden

Problemet er dog, at Ikea slet ikke har solgt bæredygtigt kyllingekød de sidste mange år. Ikea har derfor slettet teksten på sin hjemmeside. Det er sket efter en henvendelse fra dyrevelfærdsorganisationen Anima, som også har meldt Ikea til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

- Jeg synes, det er meget grelt. Som forbruger tror man, at de bruger gode og glade kyllinger, og man vil aldrig forestille sig en slagtehal fyldt med almindelige industrialiserede slagtekyllinger med alle de store velfærdsproblemer, de har. Slagtekyllinger er måske det produktionsdyr, der har de værste forhold, siger kampagnechef Thorbjørn Schiønning fra Anima.

Ændrede distributør

Ikea tilsluttede sig i 2012 mærket ’Good Chicken Award’, som firmaer kan bruge, hvis de sælger kylling, der har haft det lidt bedre end konventionelt opdrættede kyllinger. I starten opfyldte Ikea kravene, men efter kæden skiftede leverandør, ændrede det sig, forklarer Ikea.

- Vi har i de sidste fire til fem år haft store ændringer i vores Ikea FOOD-organisation og i vores setup for indkøb, både her i Danmark og globalt. Vi har derfor i denne periode desværre ikke været opmærksomme på the Good Chicken Award, hvilket selvfølgelig ikke er i orden, og det beklager vi meget, skriver Rikke Andersen, kommunikationsansvarlig i Ikea, i en mail til Politiken.

LÆS OGSÅ: Vestager skal undersøge Ikea for skattefifleri

Læs hele artiklen på Politiken


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD