Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ikea-topchefens sidste årsregnskab viser rekordoverskud

Foto: Dorte Mandrup Arkitekter



Wednesday den 8 November 2017 kl. 11:14 af: Kristian Holgersen

Flere af landets varehuse giver bonusser til deres ansatte, efter Ikea Danmark har fremlagt et årsregnskab med flere rekorder.

Egentlig startede året sløjt for Ikea Danmark.

Ifølge selskabet så den internationale udvikling med Brexit og valget af Donald Trump i USA ud til at påvirke væksten negativt.

Alligevel kan topchef Dennis Balslev nu fremlægge et regnskab, hvor omsætningen og overskuddet aldrig har været større. Det fremgår af den netop offentliggjorte årsberetning.

For første gang når omsætningen over 4 mia. kroner - sidste lød den på 3,99 mia.

- Trods en svær start på året lykkedes det os at nå i mål med vores ambitiøse vækstmål og realisere en meget tilfredsstillende omsætning på 4,16 mia. kr, siger administrerende direktør Dennis Balslev og fortsætter:

- To ting gjorde forskellen for os i år: Vores unikke sortiment til lave priser og ikke mindst vores engagerede medarbejderes vilje og lyst til at levere gode kundeoplevelser. Stor tak til alle medarbejdere for en ekstraordinær indsats.

Salg af grunde påvirker resultatet

Årsregnskabet bliver det sidste med Dennis Balslev i spidsen. På den anden side af årsskiftet venter et job som Ikeas tyske landechef.

Inden det når så vidt, kan han dog glæde sig over et rekordstort overskud på 291 mio. kroner efter skat. Det er en stigning på otte procent i forhold til sidste år. Overskuddet bliver dog påvirket af et salg af grunde på Kalvebod Brygge i København, hvor Ikea planlægger at opføre et nyt varehus.

- For at gøde jorden for flere og endnu bedre kundeoplevelser, er jeg utroligt glad for, at det er lykkedes at få godkendt vores planer om et varehus i København og ligeledes planer om et nyt varehus i Esbjerg, siger Dennis Balslev.

- Samtidig har vi udvidet vores kapacitet med et nyt lager i Brøndby, og vi har sænket vores priser på sortimentet – til endnu lavere faste priser, siger Dennis Balslev, som med vemod siger farvel til en fantastisk arbejdsplads hos Ikea Danmark, fortsætter han.

Bonus til de ansatte

Efter det gode regnskab kan de ansatte hos fire af landets fem varehuse se frem til kontante bonusser. Hos Ikea Taastrup - der også er kåret som årets varehus - bliver det endda til en hel ekstra månedsløn.

- Jeg vil gerne sende en stor og varm tak til vores 550 dedikerede og engagerede medarbejdere og ledere, som er årsagen til, at vi igen i år kan smykke os med titlen årets varehus, siger varehuschef Anders Olsen i en pressemeddelelse,

- Det er stor bedrift, som vi alle er meget stolte af, og den er skabt på baggrund af alle medarbejderes indsats. Det glæder mig virkelig, at vi kan belønne alle med en velfortjent bonus, slutter han.

Ikea i Aarhus har som det eneste varehus ikke fundet plads til bonusser, selvom der også her er fremgang i salget.

LÆS OGSÅ: Sjovt Ikea-svar: Derfor tager det tre år at bygge et nyt varehus



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD