Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Salget i Jysk vokser hurtigt midt i en krisetid

Foto: PR



Thursday den 15 September 2022 kl. 09:48 af: Kristian Holgersen

Selvom udfordringerne står i kø, kan Jysk mønstre en opsigtsvækkende vækst. - Vi har en meget stærk forretningsmodel, siger topchefen.

Meget taler imod vækst i øjeblikket.

Alligevel kan boligkæden Jysk nu offentliggøre en omsætning på 36,2 milliarder kroner for regnskabsåret 2021/22. Det 11 procent bedre end sidste år og ny rekord.

Jysk har 3.100 butikker fordelt på 48 lande. Undervejs har kæden dog lukket i alt 30 butikker i Rusland, Belarus og Ukraine på grund af krigen.

- Med et meget specielt år bag os har vi leveret et flot resultat på omsætningen, siger Jan Bøgh, adm. direktør og præsident i Jysk.

- Det kan vi især takke vores dedikerede medarbejdere for, og så kan vi glæde os over, at kunderne fortsat synes, at JYSK har et godt tilbud til dem. Det er ikke blevet mindre aktuelt i en verden, hvor folk virkelig skal prioritere, hvad de bruger deres penge på, siger han.

Tror på forretningsmodellen

Set over hele regnskabsåret er antallet af kunder steget med 7,7 millioner, men i løbet af sommeren begyndte inflationen at bide. Jysk melder om færre kunder i butikkerne, mens størrelsen på indkøbene svinder ind.

- Oven i det stiger vores omkostninger også, så vi kan roligt sige, at verdenssituationen udfordrer os, siger Jan Bøgh.

Topchefen sætter sin lid til, at forretningsmodellen skal få Jysk igennem krisen.

- Det er en usikker verden, vi lever i, så efter coronanedlukninger og en ny krig i Europa, er jeg holdt op med at spå alt for meget om, hvad der kommer til at ske, siger han og fortsætter:

- Men vi tror på, at vi har en stærk forretningsmodel, og vi har tidligere klaret os godt igennem blandt andet finanskrise og tilbageholdende forbrugere. Det er jeg overbevist om, at vi kan gøre igen.

LÆS OGSÅ: Stort indsatsområde i Jysk når forbi milliarden



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD