Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Sådan forløb amerikansk shop-amok-dag

Foto: detailfolk.dk



Monday den 2 December 2013 kl. 10:52 af: Freja Thorbech

Online salget gik frem, og massehysteriet udløste både spytklat, skyderi og en bombetrussel.

De amerikanske forbrugere går vanen tro shop-amok dagen efter Thanksgiving, der har fået navnet Black Friday.

LÆS OGSÅ: Så vild er Black Friday

I år har de amerikanske detailhandlere dog valgt også at holde åbent Thanksgiving Day. Det har betydet, at salget på selve Black Friday i år faldt med 13,2 procent i forhold til samme dag året før. Samlet set steg salget i amerikanske butikker dog med 2,3 procent til 56,3 milliarder kroner, når både Thanksgiving Day og Black Friday inkluderes. Det viser tal fra analysefirmaet Shoppertrack

- Black Fridays shoppingoplevelse ændrer sig i takt med at flere forbrugere vælger at tage ud og shoppe Thanksgiving Day, siger Bill Martin, grundlægger af ShopperTrak, i en udtalelse.

Onlinehandlen slog rekord

Mens salget i de fysiske butikker faldt på selve Black Friday steg onlinehandlen samme dag til 10,4 milliarder kroner. Det er en stigning på 39 procent set i forhold til sidste år. Det skriver nyhedsbureauet AFP på baggrund af tal fra Adobe, der har analyseret 400 millioner besøg på omkring 2.000 amerikanske netbutikker.

En hel del amerikanere valgte alligevel at forlade computeren derhjemme og lægge vejen forbi en fysisk butik. Tal fra det amerikanske National Retail Federation viser, at 141 millioner amerikanere lagde vejen forbi en butik i perioden fra Thanksgiving Day torsdag til weekendens afslutning søndag. Mere end 92 millioner brugte Black Friday til at shoppe, hvilket er en fremgang fra sidste år, hvor tæt på 89 millioner gjorde det samme. Forbrugerne brugte dog i gennemsnit mindre end de gjorde sidste år.

Op til Black Friday har der været en del debat om detailkæden Walmart og dens behandling af sine ansatte. Det har blandt andet fået danske HK Handel til at støtte strejkende Walmart-ansatte økonomisk. På trods af den store mediedækning slog Walmart dog sin egen Black Friday-rekord med mere end 22 millioner kunder.

LÆS OGSÅ: HK Handel støtter strejke mod ”forfærdelig virksomhed”

Vanen tro bød den årlige shop-amok-dag også på et par uheldige hændelser. I kamp om noget babytøj spyttede en kvinde på en anden kvindes barn, mens politiet i Chicago skød en butikstyv, der forsøgte at slippe væk i en bil med en betjent hængende i døren. Nord for New York måtte Walmart-ansatte og kunder evakueres fra et varehus på grund af en bombetrussel, der viste sig at være falsk. 

LÆS OGSÅ: Danske butikker tager amerikansk shop-amok-dag til sig  



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD