Så vild er Black Friday
Afstemning
Skydevåben og peberspray. Amerikanerne gør meget for at få de gode tilbud på Black Friday. Detailhandlen omsætter for milliarder på dagen.
Man skal passe på med at komme imellem en amerikanere og et godt tilbud på den såkaldte Black Friday.
I hvert fald er der masser af eksempler på folk, der går langt for at få fingre i de gode tilbud, som de amerikanske butikker traditionen tro har på landets største handelsdag.
Sidste år blev to mennesker skudt i kampen om en parkeringsplads foran det lokale Walmart varehus. For to år siden tyede en kvinde til peberspray i kampen om en billig Xbox, hvilket resulterede i 20 sårede. Slåskampe er heller ikke et sjældent syn, mens de lange køer i 2008 førte til en tragisk dødsulykke, hvor en butiksansat blev trampet ihjel af horder af ivrige tilbudsjægere.
Dagen sætter rekord
For de detailhandlende byder dagen på rekordomsætninger. Sidste år omsatte den amerikanske detailhandel samlet set for svimlende 326 milliarder kroner på Black Friday og den efterfølgende weekend.
Og det ser ud til, at salget igen i år vil slå rekord. Det vurderer Nasdaq-analytiker Chris Dearborn i hvert fald over for Jyske Bank TV. Og på Twitter lå der allerede onsdag flere billeder af folk, der havde lagt sig i kø foran lokale butikker og ventede på fredagens komme.
Og dagen har da også i følge nogle forklaringer fået sit navn netop på grund af de rekordstore summer, som de shopping-ivrige amerikanere lægger i butikkernes kasser. Det er nemlig her, hvor mange detailhandlende efter sigende får vendt de røde tal til sorte på bundlinjen. En anden forklaring går på, at navnet skulle stamme fra Philadelphia, hvor navnet skulle henvise til det trafikkaos, der ofte opstod på dagen efter Thanksgiving, når folk skulle ud og handle.
Flere danske butikker er også begyndt at tage traditionen til sig, som vi tidligere har beskrevet her på detailfolk.dk. Blandt andet har både Coop, Kolding Storcenter og Elgiganten lanceret deres egne versioner af den amerikanske shop-amok-dag.
LÆS OGSÅ: Danske butikker tager amerikansk shop-amok-dag til sig
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter