Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Så mange er bekymrede over netbutikkernes sikkerhed

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 21 February 2017 kl. 10:31 af: Kristian Holgersen

 

En stor overvægt af forbrugere er bekymrede over sikkerheden, når de handler på nettet. Det viser ny undersøgelse.

Vi køber ind på nettet som aldrig før. Alene i 2016 spendererde danske forbrugere over 100 mia. kroner på online shopping, kunne Detailfolk berette om tidligere på året. Men på trods af den store popularitet, så er flertallet forbrugerne slet ikke trygge ved at bestille varer bag skærmen.

Det viser en ny undersøgelse, som research-bureaet Opninium har foretaget på vegne af virksomheden MarkMonitor.

I alt melder 78 procent af de adspurgte forbrugere, at de er bekymrede for cybersikkerheden. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor tallet ikke lå højere end 64 procent. Resultatet bør få netbutikkerne op af stolen, mener Mark Frost - administrerende direktør hos Mark Monitor.

- Bare fordi antallet af forbrugere, der køber varer online, bliver ved med at stige, betyder det ikke, at virksomhederne blot kan læne sig tilbage og antage, at alle disse mennesker føler sig trygge ved at gøre det, siger han og fortsætter:

- Brands skal simpelthen gøre alt, hvad de kan for at få deres kunder til at føle sig trygge på nettet - uanset om det betyder, at de slår hårdt ned på falske varer eller om det handler om at gøre det klart for alle deres kunder, at deres betalingsoplysninger er i sikkerhed, fortsætter han.

Stor usikkerhed om kopivarer

I undersøgelsen udtrykker 42 procent af forbrugerne bekymring om sikkerheden af personfølsomme oplysninger, mens fire ud af fem nævner fejlkøb af kopivarer som et særligt usikkerhedsmoment.

- Næsten tre fjerdedele af de adspurgte, der uvidende har købt kopivarer, har en mere negativ opfattelse af det ægte brand som en alvorlig følge af deres oplevelse. Faktisk siger hele 22 procent af danskerne, at de aldrig ville købe fra det brand igen, siger Mark Frost.

3.432 respondenter fra ni lande har deltaget i undersøgelsen. Foruden danske forbrugere, har forbrugere fra Storbritannien, USA, Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Sverige og Holland været med. MarkMonitor er en virksomhed inden for varemærkebeskyttelse.

LÆS OGSÅ: Så længe er vi om at beslutte os i netbutikker



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD