Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

REMA 1000 går ind i brødkrigen

Foto: detailfolk.dk



Monday den 10 March 2014 kl. 11:14 af: Freja Thorbech

Flere og flere danske kæder forsøger sig med brødsatsninger. Nu kaster REMA 1000 sig også ind i kampen om kundernes brødgunst.

Nu kaster REMA 1000 sig også ind i den brødkrig, som kæmpes rundt om i de danske supermarkeder.

Discountkæden har indgået et samarbejde med KonditorBager-kæden, der repræsenterer lokale håndværksbagere over hele landet. Aftalen betyder, at kunderne kan købe brød og kager fra lokale håndværksbagere i alle landets 250 REMA 1000 butikker inden sommeren, men bagerbrødet er allerede en del af sortimentet i 40 af discountkædens butikker. 

- Vores aftale med KonditorBager-kæden er et godt eksempel på det, vi dagligt arbejder for i REMA 1000, nemlig at levere god smag og høj kvalitet til faste lave priser. Vi har testet samarbejdet og sortimentet i efteråret og har nu fundet frem til et rigtigt lækkert sortiment og den optimale måde at præsentere brødet på i butikkerne, siger og indkøbsdirektør i REMA 1000, Anders Jensen, i en udtalelse.

Populære brødsatsninger

Med aftalen bliver REMA 1000 endnu en i rækken af discountkæder, der forsøger sig med en brødsatsning.

Netto er netop blevet færdig med at udrulle konceptet Brødhuset i samtlige butikker, mens Kiwi-kæden for nyligt har indgået et samarbejde med Guldbageren om daglig levering af frisk brød. Også Lidl tilbyder kunderne nybagt bake off-brød i sine butikker.

LÆS OGSÅ: Ny lugt i bageriet hos Lidl



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD