Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Regnskab afspejler hårdt år for Danmarks største boghandler

Foto: detailfolk.dk



Friday den 2 June 2017 kl. 10:04 af: Lise Møller Schilder

Selskabet bag Bog & Idé og Legekæden har haft et særdeles udfordrende 2016. Og det ses tydeligt i årsregnskabet.

Index Retail er koncernen bag de tre frivillige kæder Bog & Idé, Legekæden og Bøger og papir. Især Legekæden, hvor 14 butikker i 2016 valgte at træde ud af samarbejdet og starte deres egen legetøjskæde har haft et hårdt år. Men det ser ud til, at det heller ikke har været helt nemt for de to andre kæder, som nu lægges sammen. Det skriver ledelsen i årsrapporten.

- Kædestrukturen i Indeks Retail er som nævnt også blevet revurderet, med det resultat at kæderne Bog & idé samt Bøger & papir pr. maj 2017 er slået sammen til én kæde, under navnet Bog & idé, skriver ledelsen.

Overskuddet falder

Selvom Index Retail har valgt at omlægge regnskabet, så det ikke længere er forskudt, kan man stadig se ud af det nyligt offentliggjorte 9-måneders regnskab, at året har været svært.

Koncernens samlede resultat for 2016 blev et overskud på 146.000 kroner mod et overskud i 2015/2016 på 2.421.000 kroner. Ledelsen erkender, at resultatet ikke lever op til forventningerne for perioden. Men resultatet vurderes stadig at være tilfredsstillende.

Det skyldes, at resultatet er belastet af ekstraordinære nedskrivninger på goodwill og udviklingsprojekter på i alt 9 millioner kroner, oplyser lydelsen.

- Som følge af omlægning af regnskabsåret og ekstraordinære nedskrivninger på immaterielle aktiver, samt sidste års salg af interne butikker, er en direkte sammenligning af tallene for indeværende samt sidste regnskabsår vanskelig, dog fremstår Indeks Retail efter 2016 styrket på såvel drift som fremtidig fleksibilitet og styrke, skriver ledelsen.

Presset legetøjsmarked

Omsætningen for de 9 måneder landede på 381 millioner kroner. I dag har Index Retail 183 butikker - heraf er 30 Legekæden-butikker. Disse butikker har også en stor opgave foran sig, erkender ledelsen.

- På legetøjsmarkedet er priserne pressede, med især supermarkederne som de aggressive spillere. Ligeledes flytter omsætning fra de fysiske butikker til de digitale indkøbsmuligheder, hvilket ligeledes presser
den fysiske detailhandel. Herudover sker der samtidig en demografisk udvikling i Danmark, hvor befolkningen samler sig omkring de større byer – hvilket selvsagt svækker detailhandlen i mindre byer, skriver ledelsen.

Koncernen forventer samlet set et resultat i det kommende regnskabsår, som ligger højere end dette års resultat.

LÆS OGSÅ: Alt blev bedre da Bog & Idé satsede på bøger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD