Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Boghandlerkæde holder niveauet i årsregnskab

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 4 October 2016 kl. 06:00

De fleste af butikkerne i Arnold Busck har en god indtjening, men kæden holder dog kun lige niveauet fra sidste år. Ledelsen er tilfreds.

Arnold Busck kommer igennem regnskabsåret 2015/16 med næsten det samme resultat som året før. Det fremgår af en pressemeddelelse fra boghandlerkæden.

Omsætning for perioden blev 366,5 millioner kroner, mens det samlede resultat endte på 4 millioner. Sidste år lå det en anelse højere med 4,2 millioner.

Regnskabet er påvirket negativt af en nystartet butik, som endnu ikke har opnået sit forventede salg, og samtidig trækker Arnold Buscks nu afsluttede forlagsaktiviterer ned i det samlede resultat. Som modvægt har de fleste af kædens resterende 30 butikker over hele landet haft en god indtjening.

Direktøren er stolt

På trods af den marginale tilbagegang er der tilfredshed at spore i Arnold Busck.

- Jeg synes, vi kan være oprigtig stolte af de opnåede resultater. Alle medarbejdere har bidraget til, at vi endnu engang har kunnet præstere et resultat på niveau med sidste år, siger Helle Busck Fensvig, administrerende direktør i Arnold Busck.

- Vi har i 2015/2016 haft fokus rettet mod en række forhold, som allerede har givet positive resultater, og som også gerne skulle give mærkbare resultater i de kommende år, men vi har samtidig kunnet arbejde målrettet med udviklingen af fremtidens boghandel. I et år hvor vi har kunnet fejre 120 års jubilæum, kan man ikke andet end at være ganske stolt af dette, siger hun.

LÆS OGSÅ: Arnold Busck sælger forlag til gigant



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD