Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Regeringen vil styrke kontrol med udenlandske netbutikker

Foto: detailfolk.dk



Friday den 8 May 2015 kl. 14:52 af: Freja Thorbech

Der er godt nyt til de danske netbutikker. Regeringen vil nu styrke momskontrollen ved online grænsehandel, så de udenlandske butikker ikke har en unfair konkurrencefordel.

Der er god grund til begejstring rundt om i de danske netbutikker, der dagligt kæmper med udenlanske konkurrenter om de danske forbrugers gunst.

Som en del af regeringens vækstinitiativer vil skatteministeren nu gøre det nemmere for SKAT at føre kontrol med udenlandske e-handelsfirmaers momsafregning.

Og det er noget, der vækker begejstring hos Dansk Erhverv, der repræsenterer en del af de danske netbutikker.

- Det er et rigtig positivt tiltag, og noget som vi har arbejdet på meget længe. De udenlandske netbutikker har haft en unfair konkurrencefordel, når de har kunnet sælge varer med lavere eller slet ingen moms, siger underdirektør Geert Laier Christensen til detailfolk.dk.

Og det vil derfor styrke de danske netbutikkers konkurrenceevne, hvis initiativet vedtages.

- Det er en god dag for de danske butikker. Hvis hullet bliver lukket skal de ikke konkurrere med butikker med udenlandsk adresse, der kan sælge den samme bluse 20 procent billigere, siger Geert Laier Christensen

Statskassen er gået glip af op til 700 millioner

De danske regler på området betyder, at sælger en udenlandsk netbutik varer for mere end 280.000 kroner til kunder i Danmark, skal virksomheden betale moms i Danmark. Det er det bare ikke alle udenlandske virksomheder, der gør, og SKAT har indtil videre ikke haft redskaberne til at kontrollere på området.

Ud over den unfair konkurrence har den manglende momsindbetaling fra udenlandske netbutikker også efterladt et hul i den danske statskasse. Ifølge Dansk Erhvervs beregninger er det mellem 500-700 millioner kroner, som den danske stat hvert år er gået glip af i momsindbetalinger. Og det er også det, der ligger til grund for, at regeringen nu foreslår, at reglerne laves om.

- Vi har desværre kunnet konstatere, at danske virksomheder udsættes for unfair konkurrence på nettet, fordi udenlandske internetfirmaer ikke altid afregner korrekt dansk moms. Det er ikke bare unfair over for de danske virksomheder, det er også skadeligt for dansk økonomi. Derfor vil vi give SKAT de nødvendige værktøjer til at sikre, at der afregnes korrekt moms, siger skatteminister Benny Engelbrecht (S) i en udtalelse.

Et effektivt kontrolværktøj

Værktøjerne leveres i form af et forslag fra regeringen om at gøre det nemmere for SKAT at anmode om oplysninger til brug for momskontrol af udenlandsk nethandel.

Som reglerne er i dag kan SKAT via en tilladelse fra Skatterådet få adgang til kreditkortinformationer for at kontrollere, om skatteansættelsen er korrekt. Den samme er dog ikke muligt, når det gælder moms, og det er det, man nu vil lave om.

- Det vil vi sige, man får et meget effektivt kontrolværkstøj, og det er lige præcis det, man har manglet. SKAT får nu endelig lov til at kontrollere de udenlandske virksomheder og dermed har de et bedre redskab til at sikre, at de udenlandske e-handelsvirksomheder betaler den danske moms, som de skal, forklarer Geert Laier Christensen.

Initiativet forventes at kunne træde i kraft fra 2016.

LÆS OGSÅ: Nyt digitalt udspil fra EU får blandet modtagelse



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD