Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Rapport: Slik og spiritus får grænsehandlen til at vokse

Foto: detailfolk.dk



Tuesday den 7 November 2017 kl. 00:10 af: Kristian Holgersen

Lavere priser får stadig danskerne til at købe alkohol og lækkerier for milliarder af kroner syd for grænsen, viser ny rapport.

Danske forbrugere drager stadig over den tyske grænse for at købe alkohol, slik og andre nydelsesmidler til en billigere pris end herhjemme.

I 2016 lød forbruget på 3,9 milliarder kroner, viser Skatteministeriets nye grænsehandelsrapport, som netop er offentliggjort.

Beløbet er lige akkurat over niveauet for 2015, men væsentligt mindre end i 2012, hvor danskerne handlede for hele 5,2 milliarder kroner. Alligevel ser Dansk Erhverv på rapporten med bekymrede miner.

- Det er stærkt bekymrende, at tallene viser, at der stadigvæk grænsehandles for beløb i milliardklassen, for det afspejler jo blot, at danske butikker fortsat går glip af betydelig omsætning lige såvel som den danske statskasse mister store mængder provenu, når handlen sker syd for grænsen, siger politisk konsulent Lisa Gundsø i en pressemeddelelse fra Dansk Erhverv.

Mere slik og spiritus

Ifølge rapporten er salget af cigaretter gået ned, mens spiritus, slik og chokolade i stigende grad har lokket penge op af danskernes punge.

- Det bekræfter os i, at hvis politikkerne virkelig vil gøre noget for at rette op på den store konkurrenceforvridning for butikker såvel som hele slik- og konfekturebranchen, er politikkerne nødt til at kigge på de faktorer, der gør, at så stor en andel af slikmarkedet går fuldstændigt uden om det legale danske marked og den danske statskasse, siger Lisa Gundsø.

Dansk Erhverv håber, at politikkerne vil drøfte annulleringen af den planlagte prisindeksering af blandt andet slik og chokolade, vin, alkoholsodavand og is ved efterårets finanslovsforhandlinger.

LÆS OGSÅ: Ny gruppe vil stoppe 'absurd' grænsehandel



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD