Private handler på nettet er gået galt for hver femte dansker
Mange danskere er helt trygge ved private handler på nettet. Men går det først galt, så står man ikke så stærkt, lyder advarslen.
Omkring hver femte danske forbruger har oplevet, at en privat handel på nettets mange markedspladser er gået skævt.
Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Wilke har lavet på vegne af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Mange gange går det godt, når forbrugerne handler med andre privatpersoner på nettet, men det kan selvfølgelig gå galt, siger Susanne Aamann i en pressemeddelelse.Hun er chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
- Og så skal forbrugerne vide, at de ikke står lige så stærkt, som hvis de handlede i en netbutik. De kan for eksempel få sværere ved at få et krav igennem, hvis der viser sig at være noget galt med varen, fortsætter hun.
Faktisk gælder der en to års reklamationsret i handler mellem privatpersoner - medmindre andet er aftalt ved købet. Det kan bare være svært at holde på sine rettigheder, fordi man ikke kan gå til et klagenævn. I stedet skal sagen behandles ved domstolene.
En fortrydelsesret på 14 dage gælder derimod ikke ved private handler.
Mange svindelsager hos politiet
Bliver man udsat for decideret svindel, skal sagen meldes til politiet. Blandt de anmeldelser, som Politiets landsdækkende center for it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK) fik i perioden fra december 2018 til maj 2019, drejede en tredjedel sig om samhandel mellem private.
- Vi ser desværre ofte, at borgere bliver snydt på nettet, når de handler på digitale markedspladser, men hvis man udviser sund fornuft, er risikoen lille.
- Vores bedste råd er derfor, at man stopper handlen, hvis man får mistanke om, at man er ved at blive snydt. Det gælder især, når man handler med meget populære varer, såsom modetøj, elektronik og billetter til udsolgte arrangementer," siger politikommissær fra LCIK Jens Skovbjerg.
Trods de mange svindelsager er omkring hver tredje danske forbrugere “tryg” eller “meget tryg” ved at handle med privatpersoner på nettet. Hver fjerde er “utryg” eller “meget utryg,” viser undersøgelsen fra Wilke, som bygger på interview af 1.020 danskere.
Gode råd
Hvis forbrugerne vil sikre sig mod problemer, er der flere andre forholdsregler, de med fordel kan gøre brug af. De kan blandt andet sørge for at kunne dokumentere deres køb.
- Især hvis du køber et lidt dyrere produkt, fx en sofa eller en dyr jakke, kan det være en god idé at spørge efter kvitteringen, siger Susanne Aamann.
Hvis produktet er mindre end to år gammelt og viser sig at have en fejl, vil du kunne gå til butikken, hvor det oprindeligt blev købt, selvom det ikke var dig, der oprindelig købte det, fortsætter hun.
LÆS OGSÅ: Minister vil beskytte forbrugerne mod farlige varer på nettet
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter