Principiel forhandler-dom afsagt
Kan en forhandler drages til ansvar for ikke at oplyse om fremtidige teknologiske udviklinger? Ja, mener Højesteret, der har netop har afsagt en principiel dom.
En tv-forhandler burde have fortalt sin kunde om, at et nyt tv i fremtiden skulle bruge ekstraudstyr for at tage DR.
Det har Højesteret netop slået fast i en principiel dom om forhandler vejledning. Dommen er en stadfæstelse af en dom fra Østre Landsret.
I dommen slås det fast, at sælgeren burde have oplyst forbrugeren om, at tv’et inden for dets normale brugsperiode ikke ville kunne modtage almindelige danske public service-kanaler uden tilkøb af en modtageboks.
Det er Dansk Erhverv, der har først sagen på vegne af forhandleren.
- Vi ankede Østre Landsrets dom til Højesteret, fordi sagen er meget principiel. Tv-forhandlerne skal selvfølgelig informere om de produkter, de sælger, med den aktuelle viden, de har, men de kan ikke spå. Det mener vi stadig, siger forbrugerpolitisk chef i Dansk Erhverv, Lone Rasmussen.
Erhvervsorganisationen har i sagen slået på, at beslutningen om at DR i fremtiden skulle sendes i et andet format ikke var ude i den brede offentlighed på tidspunktet, hvor tv'et blev købt.
Forhandlerne bør holde sig orienteret
Hos Forbrugerrådet mener man ikke, at det handler om, hvorvidt forhandlerne kan spå om fremtiden eller ej.
- Selvfølgelig kan forhandlerne ikke spå. Men forhandlerne skal holde sig orienteret om den almindelige viden om fx deres produkters holdbarhed og dele den viden med forbrugerne. Ordentlige erhvervsdrivende giver selvfølgelig forbrugerne de vigtige oplysninger, der er tilgængelige om produktet. Kun på den måde kan forbrugerne træffe et oplyst og kvalificeret valg, og oplyste forbrugere er også til glæde for dygtige erhvervsdrivende, siger direktør i Forbrugerrådet Tænk, Lars Pram.
90 lignende sager venter på afgørelse
Det er Forbrugerombudsmanden, der har ført sagen for forbrugeren, og han er tilfreds med afgørelsen.
- Jeg er meget tilfreds med at have fået en så klar dom. Den vil få direkte betydning for de mange sager, som har afventet afgørelsen, siger Forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Forbrugerklagenævnet har omkring 90 tilsvarende sager liggende, der har afventet rettens afgørelse.
Selvom man er skuffet over afgørelsen i Dansk Erhverv, glæder Lone Rasmussen sig over, at dommen også slog fast, at kunden skal betale et rimeligt beløb for brugen af tv’et svarende til 10 procent af købesummen per år.
- Selvom vi er skuffede, er vi også glade for, at Højesteret foretager et fradrag for den nytte, forbrugeren har haft af tv’et, siger hun.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter