Presset Palle Skov Jensen sætter sit livsværk til salg
Pengene fosser ud af Jensen's Bøfhus. Men bøfkædens stifter, Palle Skov Jensen, har en plan, som skal redde den skrantende kæde.
Jensen's Bøfhus er i massive problemer, og derfor er stifter, ejer og direktør, Palle Skov Jensen, nu gået i gang med at sælge ud af livsværket.
Det skriver dagbladet Børsen.
At Palle Skov Jensen har følt sig nødtvunget til at sælge ud skyldes, at selskabet bag restaurant-kæden, Jensen's Food Group, er i store økonomiske vanskeligheder, eftersom gælden til den svenske bank SEB er på 228 millioner kroner efter flere år med underskud.
Derfor er Palle Skov Jensen på jagt efter kapital.
- Vi vil gerne vokse og åbne nye butikker i et højere tempo, og de planer koster en del penge. Derfor er vi ude at se på, hvordan vi kan skaffe kapital, og vi kigger efter en partner, siger Palle Skov Jensen til Børsen.
Bøfkongen ser en kapitalfond som den oplagte køber og mener i øvrigt, at det er realistisk at fordoble antallet af restauranter fra de nuværende 46.
LÆS OGSÅ: Jensen's Bøfhus-stifter overvejer salg
Fortryder omstridt retssag
De seneste to år har Jensen's Food Group tabt i alt 40 millioner kroner, hvilket får Palle Skov Jensen til over for Børsen at medgive, at Jensen's Bøfhus befinder sig i en vanskelig periode.
Den økonomiske nedtur tog for alvor fart i 2014, da Jensen's Bøfhus røg ud i en decideret shitstorm, efter restaurant-kæden vandt en retssag over den ukendte Jensens Fiskerestaurant i Sæby. Retssagen kom, da Palle Skov Jensen ikke ville tillade, at fiskerestauranten benyttede det almindelige efternavn.
I dag fortryder Palle Skov Jensen, at sagen endte i Højesteret.
- Jeg skulle også have sat mig ned med Jensen's Fiskerestaurant og fortalt dem roligt, at de var på gal vej, og så kunne vi have søgt en løsning, siger ejeren af Jensen's Bøfhus, til Børsen.
LÆS OGSÅ: Jensen's Bøfhus i gigantisk stormvejr på de sociale medier
Læs hele artiklen på BørsenFlere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter