Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Presset kæmpe klar til krig med de største dagligvarekæder

Per Thau, koncernchef i Dagrofa
Foto: Dagrofa



Om Dagrofa:

Dagrofa omsætter for cirka 20 milliarder kroner om året og beskæftiger omkring 7.000 ansatte i Danmark og Grønland.

Koncernen består i dag af Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Let-Køb, Foodservice Danmark, SuperGros og Pisiffik.

Thursday den 1 October 2015 kl. 15:17 af: Søren Duran Duus

- Væksten i koncernen skal accelereres, lyder det fra landets tredjestørste detailhandelskoncern, som satser på ny strategi.

Ligesom mange andre i dagligvarebranchen er ved at sadle om for at finde det rigtige koncept i kampen for overlevelse, er der nu også ændringer på vej i Dagrofa.

Således vil Dagrofa, der er Danmarks tredjestørste detailhandelskoncern, og som blandt andet står bag kæderne Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Let-Køb, ’satse 100 procent på detail’.

Derfor justerer Dagrofa koncernstrategien og fokuserer udelukkende på detail. Planen er en kraftig investering i detail, hvilket skal komme købmændene og kæderne Meny, Kiwi, Spar, Min Købmand og Let-Køb til gode, lyder det fra Dagrofa, som fremhæver, ’at væksten i koncernen skal accelereres’.

- Vi er allerede nu lykkes på flere områder. Forbrugerne har taget rigtig godt imod vores nye fødevaremarked Meny, og Kiwi er en de hurtigst voksende discountkæder i landet. Så vi er i vækst. Vi ønsker at accelerere den vækst og sætter nu fuld fokus på detail, siger Per Thau, koncernchef i Dagrofa.

Som omtalt i april her på detailfolk.dk kom Dagrofa ud af 2014 med et underskud før skat og minoriteter på 318 millioner kroner. Det skal ses i sammenhæng med et underskud på 272 millioner kroner i 2013.

LÆS OGSÅ: Dagrofa i trecifret millionunderskud

Butikskoncepter og nye butikker

Dagrofa vil derfor investere kraftigt i detail - både nu og på sigt. Det er især butikskoncepter, nye butikker og moderniseringer, der skal investeres i, og så vil Dagrofa styrke baglandet inden for blandt andet indkøb, IT og HR.

Fokuseringen på detail kommer blandt andet til at betyde, at dagligvarekæden Pisiffik i Grønland får nye ejere fra nytår. NorgesGruppen og KFI, der i forvejen er de største ejere i Dagrofa, overtager ejerskabet i Grønland.

Næste skridt i planen bliver at finde en ny ejer til FoodService Danmark, hvilket kommer til at ske i en styret proces fra næste år, hvor forretningen udskilles fra Dagrofa, oplyser den pressede detailhandelskoncern.

- Vi kunne sagtens fortsætte med den strategi, vi har i dag. Men vi ønsker at accelerere vores vækst inden for detail og har derfor besluttet udelukkende at fokusere på dette i fremtiden. Derfor vil nye ejere af både Pisiffik og FoodService Danmark være bedre egnede til at udvikle disse selskaber, siger koncernchefen i Dagrofa i en meddelelse.

Dagrofa-koncernen omsætter for cirka 20 milliarder kroner om året og beskæftiger omkring 7.000 ansatte i Danmark og Grønland.

LÆS OGSÅ: Dagrofa udnævner ny direktør



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD