Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Power går ind i Sverige: Får kæmpe betydning for danske kunder

Foto: Pressefoto



Tuesday den 14 February 2023 kl. 11:34 af: Kristian Holgersen

Med overtagelsen af en lang række butikker går Power nu ind på det svenske marked.

Power-koncernen overtager 29 butikker i Sverige fra tyske MediaMarkt, som sidste år havde en omsætning på 5,3 milliarder svenske kroner.

Dermed kommer Power til at have 269 fysiske butikker i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Selve Power-koncernen er på norske hænder, men konceptet bag varehuskæden Power er en dansk idé og udspringer af den gamle Expert-forretning.

- Det her er simpelthen den manglende brik, som falder på plads i puslespillet. Sverige er jo et gigantisk marked, og selvfølgelig skal Power også være til stede også her, siger Jesper Boysen, adm direktør i Power Danmark.

Ifølge ham kommer opkøbet til at få betydning for danske kunder.

- Jeg er sikker på, at overtagelsen får kæmpe værdi også for vores kunder her i Danmark, fordi den øgede konkurrence kommer til at smitte af i sortiment og tilbud – også på det danske marked, siger Jesper Boysen.

- Og de svenske forbrugere vil klart opleve det samme, som danskerne har set de seneste år: Når Power rykker ind i et nyt marked, falder priserne. Sådan har det været i hver eneste by, hvor vi har bygget butik her i Danmark – og sådan bliver det også i Sverige, siger han.

MediaMarkts butikker i Sverige skifter i løbet af 2023 indpakning og bliver en del af Power International AS. Det tyske moderselskab, MediaMarktSaturn, får en ejerandel på 20 procent i Power Sverige.

LÆS OGSÅ: Topchef ser varehus som en manifestation af Powers ambitionsniveau



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD