Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Per Bank melder om pænt overskud i Salling Group

Foto: PR



Friday den 3 February 2023 kl. 10:58 af: Kristian Holgersen

Mens Coop står midt i en voldsom krise, holder Salling Group skruen i vandet. Topchefen er optimist på hele branchens vegne.

Den adm. direktør i Salling Group kommenterer nu på den seneste tids dramatiske udvikling på dagligvaremarkedet, hvor Aldi trækker stikket og Coop siger farvel til tre af sine kendte kæder.

Trods de store forandringer bevarer Per Bank både roen og optimismen.

I Salling Group kommer årsregnskabet ikke til at byde på en lige så negativ udvikling, som den konkurrenten Coop allerede har advaret om.

- Kigger vi alene på vores egne tal, kan vi for vores vedkommende se, at resultatet for 2022 ender under de seneste pandemi-prægede års høje niveau men stadig med et pænt overskud, skriver Per Bank i et indlæg på LinkedIn.

- Det er ikke ment som selvros. Blot en konstatering af, at det, vi vandt som følge af det ekstraordinært forhøjede Corona-salg, nu helt naturligt er afleveret tilbage, skriver han.

Per Bank peger på, at situationen er værst hos supermarkeder i midtersegmentet, som oplevede ekstra medvind under coronakrisen.

- Det er altså ikke, fordi de tektoniske plader under dagligvarehandlen forrykker sig med en hast, verden aldrig tidligere har været vidne til, skriver han og fortsætter:

- Jeg er derfor grundlæggende optimistisk på fremtiden i detailhandlen.

LÆS OGSÅ: Per Bank: Salling Group havde nok ikke fået grønt lys



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD