Overskuddet ligger usædvanlig lavt hos landsdækkende kæde
I forhold til tidligere år er det samlede overskud hos isenkræmmerkæden Kop & Kande påfaldende lavt.
På forhånd havde ledelsen i Kop & Kande lagt op til et mindre fald i resultatet for 2022. Men det skulle vise sig at blive lidt mere end det.
I årsregnskabet for 2022 kan den frivillige isenkræmmerkæde notere et samlet resultat på knap fem millioner kroner efter skat. Det er væsentligt under niveauet fra de foregående år, hvor overskuddene spænder fra 17,5 til 29 millioner kroner.
- Målsætningen blev, som følge af et lavere aktivitetsniveau, ikke opfyldt, hvorfor ledelsen finder årets resultat mindre tilfredsstillende, fremgår det af en kortfattet ledelsesberetning i årsrapporten.
Kop & Kande består af godt 100 butikker. De bliver drevet af selvstændige indehavere, der har samlet sig under selskabet Kop & Kande A.m.b.a. for at deles om gennemfakturering, overordnede aftaler og markedsføring.
Derfor svarer nettoomsætningen i Kop & Kande A.m.b.a. heller ikke butikkernes samlede omsætning.
I det næste årsregnskab forventer ledelsen at komme nærmere det vante niveau af indtjening.
- Koncernen forventer et uændret aktivitetsniveau, men en forbedret indtjening i forhold til 2022, fremgår det af årsrapporten.
KOP & KANDE A.M.B.A
Nettoomsætning
2022: 462.383 (t.DKK)
2021: 580.053
2020: 534.078
Primær drift
2022: 4.298 (t.DKK)
2021: 29.610
2020: 25.403
Årets resultat
2022: 4.859 (t.DKK)
2021: 28.992
2020: 25.400
Kilde: KOP & KANDE A.M.B.A, Årsrapport for 2022
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter