Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Imerco bygger videre på sidste års store forløsning med rekordomsætning

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 24 March 2022 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Direktøren for Imerco kan se tilbage på et år, hvor nedlukninger og rekorder endte med at gå hånd i hånd.

Coronakrisen kunne ikke sætte en stopper for opturen i Imerco, som lægger endnu større afstand til den krise, butikskæden befandt sig i for få år siden.

I 2021 lykkedes Imerco med at ramme en omsætning på godt 1,5 milliarder kroner - det højeste niveau nogensinde - og samtidig lyder overskuddet på mere end 66 millioner kroner efter skat.

Dermed er Imerco for alvor kommet videre fra de svære år i kølvandet på den delvise overtagelse af kæden Inspiration i august 2017, som endte med at trække dybe spor efter sig i de efterfølgende årsregnskaber.

- Imerco har igen i 2021 haft en meget stærk udvikling med vækst og mange nye rekorder, selvom året startede med tvangslukkede butikker grundet Covid-19 restriktioner, siger den adm. direktør, Frederik Brønnum.

De tidligere års tunge investeringer i digitalisering endte med at kompensere for en del af butikkernes tabte omsætning under nedlukningen, lyder det fra direktøren.

- Andelen af digital omsætning er i 2021 øget til nu at udgøre 33 procent af den samlede omsætning, siger Frederik Brønnum.

- Resultaterne skabes gennem digital markedsføring, en velfungerende online platform, en logistikoperation, der sikrer hurtige leveringer til kunderne og et fintmasket butiksnet hvor medarbejderne tager de nye løsninger helt ud til kunderne, siger direktøren.


IMERCO HOLDING A/S

Nettoomsætning
2021: 1.509.089
2020: 1.493.255
2019: 1.353.589

Bruttoresultat
2021: 692.309
2020: 666.731
2019: 601.486

Årets resultat
2021: 66.177
2020: 20.122
2019: -58.930

Kilde: Imerco


LÆS OGSÅ: Imerco mærker enorm fremgang på nettet

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD