Outletby i stor vækst frygter ikke nye konkurrenter
Selvom opførelsen af to nye outletbyer er i fuld gang, er man ikke bekymret i det, der indtil nu har været Danmarks eneste outletby.
Nu ser der ud til at komme konkurrence på det danske outletmarked.
Netop nu er man i gang med at opføre to nye outletbyer i henholdsvis Kolding og Høje Taastrup.
LÆS OGSÅ: Outlets er kommet til Danmark for at blive
Det vækker dog ikke bekymring i det, der indtil nu, har været Danmarks eneste Outletby, nemlig Ringsted Outlet.
- Vi er ikke bekymrede for, at de flytter lejere eller kunder fra os, siger center manager Jeanette Jussing Amdal til detailfolk.dk.
Kampen om lejerne
Hun glæder sig til at se, hvordan de nye byer kommer til at udvikle sig.
- Det bliver spændende at se, om de har held til at tiltrække nok lejere, siger hun.
Det er nemlig noget, som Ringsted Outlet selv har kæmpet med.
- Vi havde en rigtig svær opstart, men det er vendt nu, siger Jeanette Jussing Amdal.
Hun forklarer, at den svære start faldt sammen med finanskrisen. Nu er lykken dog vendt i den sjællandske outletby, der netop har åbnet fire nye butikker.
I alt huser byen 31 butikker, og der er to nye på vej. 1,1 millioner besøgende lagde i 2012 vejen forbi Ringsted Outlet, og omsætningen steg med 25 procent.
Placering er altafgørende
Placeringen i Ringsted er ikke tilfældig valgt.
- 40 minutter fra Rådhuspladsen er lige akkurat tæt nok på til at fange københavnerne, men samtidig langt nok væk til ikke at konkurrere med mærkernes egne full price butikker på strøget, forklarer Jeanette Jussing Amdal.
Hun er derfor spændt på, hvordan det vil gå for det kommende Copenhagen Designer Outlets i Høje Taastrup, der ligger meget tættere på butikkerne i hovedstaden. Det er nemlig ikke nødvendigvis en fordel at ligge tæt på byen.
- Det har været svært at få de danske mærker til at tage outlet-tanken til sig. Markedet er følsomt, og de er bange for at træde deres egne butikker over tæerne, siger center manageren til detailfolk.dk.
Den betragtning er detailhandelsekspert fra Retail Innovation Scandinavia Bruno Christensen enig i.
- Konkurrencen på det danske marked er alt for hård til, at man som leverandør ikke kommer til at genere sine forhandlere. Den krig ønsker man ikke at tage, fordi man trods alt skal bruge det forhandlernetværk, man har til sine produkter, siger han.
Bruno Christensen tror heller ikke, at outletcentrene vil få nogen betydning for den danske detailhandel generelt. Han forklarer, at det er et amerikansk fænomen, der er opstået fordi industrien af mærkevarer har haft behov for at komme af med sin overskudsproduktion. Derfor har man solgt den i outletcentre langt væk fra byernes centrum.
- Vi har en helt anden detailhandelsstruktur i Danmark. Vi er et lille land med kort afstand til de nærmeste butikker, siger han til detailfolk.dk.
Han tror derfor ikke, at outletcentrene får nogen betydning andet end at blive en ny form for discount uden en tilstrækkelig grad af butikker.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter