Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Opsigtsvækkende forslag fra Skoringen bliver skudt ned

Foto: detailfolk.dk



Thursday den 14 May 2020 kl. 09:58 - Kilde: Finans

Politikere fra begge fløje fejer et gennemgribende forslag fra Skoringen af bordet - også en erhvervsorganisation afviser.

For at dæmpe antallet af konkurser i detailhandlen, er det nødvendigt at indføre et direkte forbud mod udsalg og tilbudsvarer helt frem til august.

Sådan lyder et forslag fra skokæden Skoringen, som har over 100 butikker landet over. Det skriver Finans i to artikler.

Men blandt partierne på Christiansborg er der ikke megen opbakning at hente - hverken i rød eller blå blok. De har ikke i sinde at blande sig i butikkernes prissætning.

- Vi kommer ikke til at støtte et sådant indgreb i den frie konkurrence og prisdannelse, siger Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører i Venstre, eksempelvis til Finans.

Erhvervsorganisationen Dansk Mode & Textil ønsker også at bevare den fri prissætning, lyder udmeldingen til Finans.

Branchen ønsker ikke indblanding

Da shoppingcentrene åbnede igen tidligere på ugen, anbefalede Erhvervsministeriet i et sæt retningslinjer, at butikkerne skulle undgå kø- og slagtilbud, som kunne skabe tæthed af kunder.

Selvom der ikke var tale om en decideret forbud, fik det brancheorganisationerne Dansk Detail og Skobranchen.dk til at protestere.

- Vi har en fri prisdannelse, og regeringen kan ikke ved hjælp af anbefalinger styre den, skriver Dansk Detail i sit nyhedsbrev til medlemmerne.

- Opgaven er at styre det sundhedsmæssige, og det vil naturligvis påvirke kundevolumen og håndtere kødannelse m.m. på den måde. Selvfølgelig skal butikker og centre overholde de sundhedsmæssige krav, men regering og myndigheder skal ikke diktere prisdannelse og salgsformen, fortsætter organisationen.

LÆS OGSÅ: Borgerlige politikere langer ud efter erhvervsministeren

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD