Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Borgerlige politikere langer ud efter erhvervsministeren

Arkiv foto: Colourbox




Tuesday den 28 April 2020 kl. 11:48 af: Kristian Holgersen

Erhvervsministeren ser alvorligt på, at Ikea har genåbnet sine varehuse. Men det skal han ikke blande sig i, lyder kritikken.

Mandag formiddag valgte Ikea at droppe den frivillige nedlukning og igen tage imod kunder i de fem danske varehuse.

Beslutningen faldt ikke i god jord hos erhvervsminister Simon Kollerup (A), fordi den strider mod regeringens anbefalinger.

- Jeg havde givet en meget klar anbefaling til Ikea i weekenden på vegne af regeringen. Jeg havde regnet med, at den blev fulgt, det blev den så ikke. Det ser vi utroligt alvorligt på og derfor vil vi følge op på dette, har Simon Kollerup sagt til TV 2.

Ministerens udmelding har fået flere politikere fra blå blok til at fare i blækhuset. En af dem er den tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), som på Twitter skriver:

- De blev ikke tvunget til lukning. Åbner igen. Følger sundhedsmæssige forskrifter. Ministeren kan ikke lide det. Hvor er vi på vej hen? Skal borgere og erhvervsliv pejle efter ministres fornemmelser eller landets lovgivning? Pas nu på!

Savner tillid

Formanden for Liberal Alliance - Alex Vanopslagh - har på Facebook skrevet et længere opslag, hvor han går i kødet på erhvervsministeren. Han skriver blandt andet:

- Jamen, hallo - hvad er det lige erhvervsministeren har gang i?

- Det er uholdbart at have en minister for erhvervslivet, der siger til forretninger, der gerne må åbne, at de helst ikke skal gøre det.

- Jeg savner en regering og en erhvervsminister, som har tillid til danskerne og danske virksomheder.

I Ekstra Bladet har Venstres politiske ordfører - Sophie Løhde - har også været ude med kritik af erhvervsministerens reaktion. Det samme gælder formanden for de Konservative, Søren Pape Poulsen.

LÆS OGSÅ: Ikea åbner sine store varehuse igen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD