Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Lokale butikker bliver en del af ny Ikea-service

Foto: Ikea



Wednesday den 19 February 2020 kl. 09:26 af: Kristian Holgersen

En række butikker og tankstationer over hele landet spiller en væsentlig rolle i det seneste tiltag fra Ikea.

For mange danskere er der langt til det nærmeste af landets fem fysiske Ikea-varehuse, som ligger i Gentofte, Taastrup, Odense, Aarhus og Aalborg.

Derfor sætter boliggiganten midler af til at forbedre tilgængeligheden og komme tættere på kunderne gennem flere forskellige services.

Det gælder blandt andet konceptet Klik & Hent, der netop er sendt på gaden som et supplement til den eksisterende hjemmelevering, hvor kunderne kan hente deres varer på 37 afhentningssteder i hele landet.

- Vi reducerer nu rejsetiden for mange af vores kunder med 37 afhentningssteder, for når kunderne ikke kan komme til Ikea, ja, så må vi komme til kunderne, siger Elefteria Cromlidou i en pressemeddelelse. Hun er Country Commercial Manager i Ikea Danmark.

- Sådan gør vi det nemt og bekvemt for langt flere danskere at bestille online og hente deres varer tættere på deres hjem, fortsætter hun.

Aftaler med butikker

Med Klik & Hent-konceptet kan kunderne på bestemte tidspunkter hente deres varer hos en fragtbil, der holder på p-pladser rundt om i landet.

Ikea Danmark samarbejder blandt andet med lokale butikker og tankstationer om at finde steder med gode parkeringsforhold og regner med at føje flere afhentningssteder til konceptet.

- Vi har testet det i en periode nu, og det går over al forventning. Kunderne har taget virkelig godt imod vores nye service og er glade for, at Ikea kommer tættere på, siger Elefteria Cromlidou.

På forhånd tilbyder Ikea at levere varer til private adresser på under tre timer. Men den nye service har alligevel sin berettigelse, fordi prisen bliver lavere, lyder det fra den svenske boliggigant.

LÆS OGSÅ: Ikea sender elbiler ud i Storkøbenhavns gader



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD