Ofrer indtjeningen: Nemlig har stadig mange millioner op til nullet
FAKTA
Omsætning
2018/19: 1.437.517
2017/18: 1.168.703
2016/18: 797.173
EBITDA
2018/19: -41.623
2017/18: -58.863
2016/18: -51.996
Årets resultat
2018/19: -52.071
2017/18: -58.738
2016/18: -58.150
Fra ledelsesrapporten:
"Årets resultat svarer til de forventninger, som blev angivet i årsrapporten for sidste år og er et resultat af de store, langsigtede investeringer."
Kilde: Nemlig.com A/S, Årsrapport 2018/19
For femte år i træk taber netsupermarkedet Nemlig.com over 50 millioner kroner. Men toplinjen har fået et ordentligt rygstød.
Der har aldrig været mere gang i butikken, viser de nyeste nøgletal fra netsupermarkedet Nemlig.com.
Gennem regnskabsåret 2018/19 har kunderne lagt 1.44 milliarder kroner i kassen - det er 270 millioner mere end sidste år og svarer til en omsætningsvækst på 23 procent.
- Det er fantastisk at mærke, hvordan flere og flere danskere får øjnene op for de mange fordele ved at købe deres dagligvarer på nettet og få dem leveret hjem til hoveddøren, siger Stefan Plenge i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør og stifter for Nemlig.com.
- Vi vil derfor fortsætte med at øge vores investeringer i alle dele af forretningen, så vi står bedst muligt rustet til at imødekomme danskernes stigende efterspørgsel på mere tid til livet, fortsætter han.
Ofrer indtjeningen
Indtil videre har væksten i Nemlig.com ikke for alvor slået igennem på bundlinjen. De seneste fem år har underskuddet været større end 50 millioner kroner, og i år er ingen undtagelse med 52 millioner.
Men Nemlig.com hæfter sig ved, at driftsresultatet går frem med 17 millioner kroner og lander på 41,6 millioner før skat.
Koncernen står fortsat godt rustet til fremtiden med et stærkt kapitalberedskab, fremgår det af pressemeddelelsen. Til Børsen nedtoner Stefan Plenge de blødende bundlinjer - indtjeningen bliver ofret helt bevidst.
- Hvis vi ville, så kunne vi gøre Nemlig.com fuldstændig overskudsgivende i morgen. Det ville være så nemt som ingenting, men det tror vi ikke på, er den rigtige strategi på den lange bane, siger han til avisen.
Markedet vokser
Stadig flere danskere får øjnene op for at købe dagligvarer og måltidskasser på nettet, så markedet bliver ved med at vokse og trækker nye konkurrenter til branchen.
Udviklingen kommer de danske forbrugere til gode, mener Nemlig.com.
- Det er meget positivt, at der i disse år kommer flere seriøse aktører på markedet, siger Stefan Plenge og fortsætter:
- Det er også på tide, da prognoserne spår, at markedet de næste 10 år vil vokse til cirka 12 milliarder. kroner i årlig omsætning. Det er fire gange større end markedet i dag og svarer til cirka 10 procent af det samlede dagligvaremarked i Danmark.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter