Nyt online shoppingcenter ser dagens lys
Historien bag navnet
De detailfolk.dk spørger ind til historien bag navnet Shubbs.com, griner Lars Schultz Hansen, inden han svarer:
- Det skal egentlig udtales ”shops”, så lyder det som butikker. Det er en sjov og anderledes måde at sige det på, som dog kan være svær på tekst. Shops.com stavet korrekt kostede bare for mange millioner, siger han.
Et nyt dansk virtuelt shoppingcenter er netop gået i luften, og det kommer især mindre nichebutikker til gode, mener manden bag.
Nu skal de danske netshoppere have samme mulighed for at ose i den virtuelle verden som i den fysiske.
Det er tanken bag den nye intelligente shoppingportal for mode-, interiør- og designbutikker, Shubbs.com. Det er en form for online shoppingcenter, der især kommer de mindre online nichebutikker til gode.
- De små nichewebshops er rigtig interesserede i det. De kan se fordelen i det og kan se, at det er en måde, at de kan komme ud og få en kontakt til en målgruppe, som kan være svær at ramme via Google, siger Lars Schultz Hansen, der er stifter og direktør i Shubbs.com, til detailfolk.dk.
Ideen til det nye online shoppingcenter, der samler en række onlinebutikker på den samme portal, fik han, da han selv, når han shoppede på nettet ofte endte hos de samme fire-fem store onlinespillere som blandt andre Asos og Zalando.
- Det kan være ret svært at finde alle de små spændende butikker, hvis man ønsker at shoppe, som man kender det fra den fysiske verden uden et egentligt formål, hvor man går lidt rundt og kigger og bliver inspireret. Det er måde, hvorpå man kan finde alle de her små butikker, som måske er mindre, men passer endnu bedre til ens stil og smag, forklarer han.
Det blev efter 1.500 kodetimer sammen med medstifter Robert Larsen og et hold af eksterne udviklere til Shubbs.com, der har kørt en beta-version siden november, men officielt gik i luften i fredags.
Prioriterer de mest relevante butikker
Shubbs.com skelner ikke mellem store og små butikker. Det, der påvirker butikkernes placering, er den enkelte brugers præferencer. Brugerne kan nemlig tilkendegive, hvilke butikker de godt kan lide. På baggrund af deres svar sammenligner Shubb.com dem med andre brugere med lignende smag og sorterer de mange forskellige webshops på portalen, så dem, der er mest relevante for den enkelte bruger, kommer først.
- Hvis man skal sammenligne det lidt med, når man går ind rundt i et fysisk shoppingcenter, så kan man sige, at du går ind i en butik, fordi du synes, den er spændende, og når du så kommer ud, så har resten af butikkerne ændret sig, så de relevante butikker ligger først på din vej, forklarer Lars Schultz Hansen.
Han mener ikke, at butikkerne skal bekymre sig for, at de dermed kan risikere at ende nederst på en brugers prioriterede liste.
- Butikken vil jo helst have trafik ind af kunder, der kan lide butikken og kan finde på at købe noget. Den trafik, de får ind, vil altså højst sandsynligt være af højere kvalitet, da det er kunder, der matcher den stil, som webshoppen har, siger Lars Schultz Hansen.
Vil levere relevant indhold
For at sikre sig, at kunderne klikker sig forbi det nye online shoppingcenter, satser Shubbs.com på at skabe noget PR-interesse for konceptet, ligesom man også vil kaste sig over Facebook-marketing. Derudover er det meningen, at relevant indhold skal trække kunderne til.
- Vi skal i gang med noget blogging. Vi kan også have nogle små ting, der smager lidt af magasiner med. Det kan eksempelvis være, at vi går ind og hjælper brugerne med at finde de 22 fedeste webshops med sko. Vi vil altså prøve at lave lidt små kollektioner af webshops og markedsføre det. Vi skal sørge for at kunne inspirere vores brugere via de sociale medier og via det indhold, vi laver på vores site, siger Lars Schultz Hansen og understreger, at man i første omgang holder sig væk fra Google Adwords.
- Det er ellers meget gængs brugt inden for branchen, men hvis vi begynder at bruge det, så begynder vi også at konkurrere mod de butikker, som er tilgængelige hos os, og vi vil jo helst ikke sidde og byde hinanden op på priser, forklarer han.
Satser også på udlandet
Shubbs.com har pt. omkring 200 danske butikker tilknyttet, men på sigt er det også meningen, at udenlandske netbutikker skal være en del af shoppingportalen.
- Hvis du eksempelvis kigger efter plakater, så vil du gerne finde den webshop, der har det grafiske kunst, der passer til din smag, og så betyder det ikke så meget for dig, om den ligger i Tyskland, Belgien eller på Falster. Derfor vil vi super gerne have især en masse små niche webshops fra Europa med ind over, så man kan finde de webshops, der matcher ens præferencer allerbedst, siger Lars Schultz Hansen.
Samtidig håber han også på et tidspunkt at kunne præsentere shoppingportalen for de udenlandske brugere, så de på samme måde kan finde relevante danske onlinebutikker.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter