Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
L�s bloggen her

Nye tal: Danskerne går op i madspild

Foto: Steffen Sand/Facebook



Wednesday den 27 September 2017 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Når supermarkederne sætter fokus på madspild og bæredygtighed, så rammer de lige ned i en forbrugertendens, viser ny undersøgelse.

Rigtig mange af landets supermarkeder har gennem længere tid beskæftiget sig med madspild på den ene eller anden måde.

Blandt andet har Coop indgået et samarbejde med madspilds-appen Too Good to Go, Rema 1000 har introduceret kød i mindre pakker og hos Netto samarbejder man med Fødevarebanken om at mindske madspild.

At supermarkedernes tiltag er en del af en bredere tendens bliver tydeligt i en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Landbrug & Fødevarer.

I undersøgelsen svarer otte ud af ti forbrugere, at de - ifølge dem selv - ‘ofte’ eller ‘altid’ sørger for at undgå madspild, mens knap halvdelen svarer, at det er noget, de gerne vil gøre mere af.

Samtidig svarer 56 procent, at de enten ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ tænker over bæredygtighed, når de køber ind.

Vil tage detailhandlen med på råd

Hos Landbrug og Fødevarer kalder Mette Gammicchia - afdelingsleder for afsætning, ernæring & markedsudvikling - undersøgelsens resultater for “meget spændende.”

- For de viser, at danskerne selv synes, at de gør rigtig meget for at mindske madspild, men vi kan jo konkludere, at der stadig er meget at gøre, for madspild er en stor udfordring for bæredygtigheden globalt og i Danmark, udtaler hun i en pressemeddelelse. 

Organisationen har nu taget initiativ til at samle alle led i fødevarebranchen til en faglig dag - det gælder både detailhandlen, grossister, producenter og aktører i foodservice-sektoren.

- Sammen skal vi perspektivere klimabelastningen ved fødevareproduktionen. Den danske produktion ligger faktisk ganske fornuftigt sammenlignet med udlandet, og det kan vise sig at være en ekstra gevinst for forbrugerne, der gerne vil købe danske fødevarer, når de kan, siger hun.

 LÆS OGSÅ: Smart løsning skal stoppe enormt madspild



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD