Coop indgår samarbejde med dansk succes-app
En madspilds-app med flere kendte investorer i ryggen skal give Coops kunder store rabatter på varer, der ellers ville blive smidt ud.
Nu lancerer Coop sit nyeste træk i kampen for at holde madvarer væk fra skraldecontainerne. Det drejer sig om et samarbejde med den succesfulde app Too Good to Go, som har flere kendte investorer i ryggen.
Gennem app’en får Coops kunder fremover mulighed for at købe varer - som ellers ville blive smidt ud - med en nedslag i prisen på op til 75 procent. Det vil især være brød og kager fra bagerafdelingerne, men kan også gælde andre varer.
Fra begyndelsen omfatter ordningen omkring 40 butikker i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli’ Brugsen. Inden udgangen af året forventer Coop, at over 100 butikker er med i ordningen.
- Vi har de seneste tre år arbejdet med at reducere vores madspild, og sætte varer ned i pris, når de nærmere sig udløbsdato. Vi kan stadig gøre meget og ser derfor gerne på samarbejder, der kan hjælpe både os og vores kunder til at reducere madspildet. Too Good To Go er et fantastisk godt og sympatisk koncept, som vi også tror mange af vores kunder synes om, siger CSR-direktør i Coop, Signe Frese, i en pressemeddelelse. .
Kendte investorer satser på app
App’en Too Good to Go gør det muligt for forbrugere at købe overskydende mad fra restauranter, dagligvarebutikker og bagerier til en billig pris. Den blev startet op af en gruppe unge iværksættere i 2015 og har siden haft stor succes.
Flere af landets kendte investorer har valgt at gå ind i projektet, som Detailfolk tidligere fortalte om sidste år. Grundlæggeren af Endomondo, Mette Lykke, er med ombord, ligesom Preben Damgaard og rengøringsbossen Birgit Aaby er det.
- Vi er rigtig glade for at styrke vores samarbejde med Coop og derigennem bidrage til indsatsen i kampen mod madspild i Danmark. Vi er overbeviste om at dette samarbejde vil være særdeles positivt for Coop og Coop’s kunder over hele Danmark, siger Henrik Stampe, Chief Sales Officer i Too Good To Go, i samme pressemeddelelse.
Lige nu opererer Too Good to Go i Færøerne, Norge, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Schweiz ogAustralien og har siden lanceringen reddet over 1200 ton mad fra skraldespanden. Virksomheden modtog i november Nordisk Råds Miljøpris.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter