Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Ny dansk franchisekæde ser dagens lys

Foto: Landmad.dk



Friday den 13 March 2015 kl. 11:34 af: Freja Thorbech

Artiklen er fortsat fra forrige side

Hovedomdrejningspunktet for Landmad.dk er fødevarer fra lokale producenter. De har derfor også første prioritet på butikshylderne, hvis man har flere af den samme type produkter. Samtidig har Landmad.dk opbygget et netværk af lokale producenter i hele landet, så man kan supplere de lokale varer op med nogle lidt mere specielle varer eller varer, der ikke nødvendigvis findes i lokalområdet.

Ærlighed og gennemsigtighed er vigtigt for Landmad.dk, som derfor altid tydeligt markerer, hvor varerne kommer fra. Samtidig kan kunderne, hvis de handler i netbutikken, gennem små videoklip blive introduceret for de forskellige producenter og deres historier.

De kan også finde forskellige blogs om livet på landet samt opskrifter, ligesom det er meningen, at Landmad.dk snart lancerer en form for landmads-leksikon, hvor man blandt andet kan blive klogere på, hvor på dyrene de forskellige udskæringer sidder, og hvad forskellen på Hereford og sortbroget egentlig er.

Søger købmænd, der tror på det lokale

Selvom man kan få mange forskellige fødevarer og køkkenrelaterede ting hos Landmad.dk, kan man alligevel ikke helt erstatte det med en tur i det lokale supermarked.

- Man er nok nødt til alligevel at køre i Fakta og købe toiletpapir, vaskemiddel og hårshampoo, siger Louise Dolmer og griner.

Hun ser dog ikke supermarkederne som direkte konkurrenter, selvom flere og flere kæder er begyndt at sætte fokus på det lokale.

- Jeg synes i virkeligheden kun, at det er rigtig godt, at folk bliver vænnet til, at det er godt med lokale varer, siger hun og understreger, at hun mener, at der er et hul i markedet for lige netop et koncept som hendes.

Nu er franchisekonceptet så blevet udformet, og Louise Dolmer er spændt på at finde de fremtidige samarbejdspartnere, der skal åbne Landmad-butikker rundt om i landet. Hun er ikke i tvivl om, at hun nok skal finde nogle, for hun har allerede oplevet stor interesse blot ved at lave et opslag på Facebook. Hun er heller ikke i tvivl om, at franchise er den rigtige vej at gå.

- Jeg synes, at konceptet passer godt til det. Franchise har jo også noget med fællesskab at gøre. Man gør noget sammen, siger hun og sætter ord på, hvilken type købmænd, hun håber at tiltrække:

- Det skal være folk, der har købmandsskab i maven, men også i høj grad nogen, der tror på det lokale og brænder for at bruge de her råvarer og arbejde sammen med de producenter og landmænd. Det er et koncept, hvor man har rigtig meget berøring med mennesker.

Ambitionen om at nå 50 butikker er lavet på baggrund af et skøn af, hvilke byer der kunne være relevante for Landmad.dk at ligge i. Her har Louise Dolmer valgt at kigge på byer med over 20.000 indbyggere, ligesom hun forventer, at større byer som Aarhus og København sagtens kan huse flere butikker.

Se mere om Landmad.dk i klippet nedenfor, hvor Louise Dolmer også fortæller mere om, hvad det kræver at blive franchisetager.

 

LÆS OGSÅ: Nyt koncept vil sælge lokale fødevarer online


Forrige side 1 2 Næste side

Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD