Ny app vil gøre livet lettere for små butikker
Med en ny dansk app kan små butikker samle alle administrative opgaver et sted. Ambitionen er, at appen skal være verdens største af sin slags.
Personale, økonomi og kunder. Der er nok at holde styr på rundt om i landets små butikker.
Danske Shopbox vil nu samle butikkernes administration i en enkelt app. Den indeholder både kasse-, økonomi- og personalefunktion samt en mulighed for at registrere kunderne i en kundeklub.
- Det skal være simpelt at administrere sin forretning. Der er ikke nogen, der gider gøre det, og mange bruger weekenderne på det, siger Shopbox' stifter Christian Zigler til detailfolk.dk.
Han henviser til en undersøgelse fra Danske Bank, der viser, at 71 procent af de mindre virksomheder i Danmark oplever administrationen som et tilbagevendende problem og irritationsmoment.
Derfor er 20.000 kodetimer mundet ud i en app, der skal gøre det enklere for den enkelte butiksejer eller bestyrer at klare de administrative opgaver. Via kasseapparatsfunktionen kan man eksmpelvis oprette produkter, registrere betalinger, lave fakturaer, indløse gavekort, udskrive kvitteringer og hele tiden følge med i salgstallene. Økonomifunktionen gør det muligt at scanne bilag og kvitteringer, og via en setting i appen kan man indstille hvor tit de automatisk skal sendes videre til ens revisor.
Lille butikskæde kan se potentialet
En af de mindre erhvervsdrivende, der har testet appen, inden den lanceres officielt til marts, er Lauras Bakery, der har to butikker i København. Her har daglig leder Helle Mejer brugt nogle dage på at lege med appen inden systemet i dag bliver lagt live i butikkerne. Og hun kan se klare fordele i det.
- Det er meget fleksibelt. Jeg kan have min egen adgang til at opdatere fra min iPad, og så kommer det direkte ud i butikkerne. Det er smart, fordi vi hele tiden sæsonskifter produkter, skifter priser og kører tilbud, siger hun.
Samtidig er hun glad for, at hun når har adgang til langt mere data end tidligere.
- Før kunne jeg få omsætning, og jeg kunne se, hvad jeg havde solgt af forskellige produkter. Men med Shopbox har vi mulighed for at taste ind i systemet, hvad får vi ind hver dag, og hvad vi sælger hver dag. Det vil sige, at jeg får et helt billede af, hvor stort et spild har jeg, hvilke produkter jeg sælger meget, hvad jeg tjener på mine produkter og så videre, forklarer hun.
Kunderne er essentielle
Helle Mejer er også glad for, at Shopbox-appen giver hende mulighed for at oprette kunderne i en loyalitetsordning. Og netop den del af appen, mener Christian Zigler også er essentiel. For mens man ikke kan komme udenom at have en personale-, kasse- og økonomidel, når man laver et samlet administrationsværkstøj til butikker, så mener han også, at det er svært at komme uden om kunderne.
- Kunderne er noget af det vigtigste i 2015. Hvordan får du dem ned i butikken, og hvordan får du dem tilbage. Det koster at genaktivere kunderne, siger han.
Derfor kan virksomhederne bruge Shopbox til at registrere kundernes mailadresse. Herefter kan man i appens settings indstille den til automatisk at sende et tilbud om eksempelvis en gratis kop kaffe til kunder, der ikke har været i butikken i tre måneder. Man kan også vælge, at de bedste ti procent af ens kunder skal tilbydes noget helt andet, fordi de betyder så meget for en.
Artiklen fortsætter på næste side
Forrige side | 1 2 | Næste side |
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter