Nu må man bruge fødevareanprisninger

Nu er det muligt at sætte ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarer. Og imens producenter og detailbranchen er begejstrede, er forbrugerrådet noget mere skeptiske.

'Fibre fra havrekorn bidrager til at øge afføringens volumen' eller 'Indeholder calcium, der er almindeligt for vedligeholdelsen af normale knogler'. Sådanne anprisninger kan kunderne måske støde på fremover, når de køber for eksempel müslibar eller yoghurt. Det skriver pol.dk

For få dage siden blev det muligt, at sætte ernærings- og sundhedsanprisninger på fødevarerne i Danmark - anprisninger, der styres og længe har været brugt af EU. 

Producenter glade

Hos Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer og store dele af detailbranchen er man begejstrede for anprisningerne.

- Landbrug & Fødevarer finder det fornuftigt, at virksomhederne nu får mulighed for at fortælle forbrugerne om fødevarernes betydning for vores sundhed, skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelse. På deres side, Detail- og Foodservice fastslår de samtidigt, at anprisningerne er vigtige for detailbranchen, fordi de kan kommunikere positive budskaber om fødevarerne. 

Også hos Dansk Industri er man glade for at ernærings- og sundhedsanprisningerne langt om længe, er kommet til Danmark. 

- Anprisninger er en god måde at oplyse forbrugerne om, hvad der er i den mad, de spiser, og om sammenhængen mellem det, de spiser og den effekt, det har for sundheden... Anprisninger kan være med til øge interessen for at spise sundere og også for at sætte sig ind i, hvilken funktion kosten har for sundheden, skriver DI på deres hjemmeside. 

Vildleder forbrugerne

Andre organisationer er knap så positive overfor de nye anprisninger. Hos Forbrugerrådet har man længe været modstandere af anprisningerne og kritiseret dem for at vildlede forbrugerne, da anprisningerne for eksempel kan komme på slik og andre mindre sunde fødevarer. 

I en klumme i Jyllands-Posten kalder formanden for Forbrugerrådet, Anja Philip, anprisningerne for tragikomiske. 

- Det grundlæggende problem er, at langt størstedelen af de 222 anprisninger vedrører stoffer, som befolkningen allerede får tilstrækkeligt af gennem en normal kost... Der vil derfor ikke være en sundhedsmæssig gevinst ved et ekstra indtag, skriver hun og tilføjer: 

- Der er derimod risiko for, at forbrugerne vildledes til at tro, at fødevarer med anprisninger har en sundhedseffekt, som de reelt ikke har. En reel sundhedsanprisning vil f.eks. aldrig gøre mælkechokolade hverken sund eller befordrende for forebyggelse af huller i tænderne, selvom det indeholder kalk, der er nødvendig for vedligeholdelse af normale tænder. 

Troværdigheden skal fastholdes

Både DI og Landbrug og Fødevarer fastslår dog, at det er vigtigt, at lødigheden og troværdighed fastholdes, når producenterne klasker anprisninger på madvarer.

- Det siger sig selv, at det er nonsens at reklamere for tilsat C-vitamin i en sodavand. Derimod er det relevant at fortælle forbrugerne om de gavnlige virkninger af et højt jern- eller calciumindhold i kød og mælk, fedtsyresammensætningen i fisk eller et højt vitamin- og mineralindhold i frugt og grønt, udtaler chefkonsulent Susanne Kofoed fra Landbrug & Fødevarer.