Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Nike tyvstarter åbning af nyt dansk outletcenter

Copenhagen Designer Outlets slår først dørene op i 2014, men tyvstarter ved at åbne en midlertidig Nike Factory Store allerede i dag.
Foto: Copenhagen Designer Outlets



Monday den 2 September 2013 kl. 08:12 af: Freja Thorbech

Selvom et nyt dansk outletcenter først åbner officielt til næste år, åbner verdens største sportsbrand allerede nu en butik i det kommende center.

I dag slår Nike dørene op til en midlertidig butik i det kommende Copenhagen Designer Outlets ved City2, der ellers officielt først åbner i juni 2014.

Det internationale sportsbrand åbner en såkaldt Nike Factory Store, der er Nikes outlet koncept. Brandet driver selv sine Factory Stores og har allerede en i Ringsted.

Det kan derfor virke overvældende at åbne endnu en outletbutik i Danmark. Det afviser Gabor Reichwein, der er Territory Director for blandt andet Norden i Nike. På spørgsmålet om, hvorvidt der er plads til flere Nike outletbutikker i Danmark, svarer han uden tøven.

- Ja, det mener vi. Vi har omkring 110 Factory Stores i Vesteuropa, og i England alene har vi omkring 30. Erfaringen viser, at det sagtens kan lade sig gøre. Vi kigger faktisk efter et sted til endnu en Nike Factory Store her i Danmark i fremtiden. Det bliver nok på den anden side af Storebælt, hvis det sker, siger Gabor Reichwein til detailfolk.dk og tilføjer, at det selvfølgelig afhænger af, om man kan finde den rette placering.

Gabor Reichwein er ikke bange for, at de to Factory butikker vil snuppe kunder og dermed omsætning fra hinanden.

- Jeg er overbevist om, at det her bliver en succesfuld forretning, og at der er plads nok i detaillandskabet i Danmark, siger han.

Åbner endnu større butik til næste år

Den nye Nike-butik i Copenhagen Designer Outlets bliver på 600 m2. Tro mod outletkonceptet vil den sælge tøj og sko fra sidste sæson til nedsatte priser. Butikken er midlertidig og lukker ned, når Copenhagen Designer Outlets åbner officielt i juni 2014. Herefter åbner Nike en endnu større Factory Store på 840 m2, der vil ligge permanent i det nye outletcenter.

- Det er en klar anerkendelse af vores ambitiøse projekt om at følge shoppingtendenserne, når verdens største sportsbrand er ivrige efter at åbne deres outletbutik hos os allerede nu. Og så er det en markering af, at Copenhagen Designer Outlets har den rette beliggenhed og bliver en stærk destination, siger Retail Operations Manager i Copenhagen Designer Outlets, Christa Nesheim.

Copenhagen Designer Outlets kommer til at huse omkring 80 butikker fordelt på 17.500 m2 med både danske og internationale brands.

LÆS OGSÅ: Nu intensiveres kampen på outlet-markedet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD