Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt? "

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
L�s bloggen her

Netbutikker ærgrer sig over portostigninger

Foto: Colourbox



Friday den 3 October 2014 kl. 09:04 af: Freja Thorbech

De nye portostigninger fra Post Danmark kan komme til at koste de danske netbutikker op til 150.000 kroner årligt, vurderer FDIH.

Fra årsskiftet bliver det dyrere at sende breve og pakker i Danmark.

Det ærgrer Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), der repræsenterer en del af de danske netbutikker.

- Det er ærgerligt, at Post Danmark øger prispresset på forsendelserne fra e-handlen, fordi det truer vores konkurrenceevne i forhold til udenlandske konkurrenter. For en dansk netbutik, der sender fx 120.000 storbreve på op til 500 gram, vil det betyde en ekstra omkostning i omegnen af 150.000 kr. årligt. I den nuværende konkurrencesituation kan den omkostning næppe hentes direkte hos kunderne, og derfor vil det reducere butikkernes indtjening mærkbart, siger Annette Falberg, der er adm.direktør i FDIH, i en udtalelse.

Danskerne sender færre breve

Post Danmark begrunder de nye priser med, at der sendes færre breve end tidligere.

- Vi har mange af de samme serviceforpligtigelser som tidligere, men der er færre breve til at betale for, at vi udfører dem. Og selvom vi har effektiviseret og rationaliseret, betyder det, at hvert enkelt brev skal betale en større del af de faste omkostninger, der er forbundet med at drive et fintmasket distributionsnet, siger Morten O. Nielsen, der er kommunikationschef i Post Danmark.

Hos FDIH hæfter man sig ved, at Post Danmark selv i forbindelse med offentliggørelsen af de nye priser har peget på, at der sendes flere pakker og tungere breve som en konsekvens af den stigende nethandel, og derfor er man skuffet over de høje priser.

LÆS OGSÅ: Dansk e-handel er på vej mod ny rekord



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD