Nemlig.com går ind i priskampen og gennemfører fyringsrunde
Ifølge direktøren skal Nemlig.com nu være lige så billige som konkurrenten Rema 1000. En række effektiviseringer skal finansiere gildet.
I denne uge har Salling Group forlænget sit prisloft, mens Coop har introduceret prisprogrammet Go pris hver dag.
Men ikke nok med det. Nemlig.com blander sig nu også i priskrigen ved at sænke priserne på en masse varer, så de svarer til niveauet hos konkurrenten Rema 1000. Det sker med konceptet Nok Danmarks billigste.
I første omgang gælder det priserne på godt 1.800 varer, og senere følger yderligere 400 varer, skriver Nemlig.com i en pressemeddelelse.
Tidligere brugte netsupermarkedet en anden discountkæde - Netto - som pejlemærke.
- Pris har alle dage været en vigtig faktor i dansk dagligvarehandel, og den er nu blevet endnu vigtigere grundet den høje inflation, der på kort tid har fået priserne til at stige meget kraftigt, siger Stefan Plenge, adm. direktør i Nemlig.com.
- Det må ikke være dyrere at købe sine dagligvarer på nemlig.com end i de billigste fysiske supermarkeder, og derfor prismatcher vi fremover 2.200 af de mest solgte dagligvarer mod Rema 1000, siger Stefan Plenge.
Fyringsrunde giver luft
At holde priserne nede er en stor investering, som skal finansieres ved at effektivisere arbejdsgangene ude på lagrene og på hovedkontoret.
Det fører også en større fyringsrunde med sig, hvor 20 medarbejdere har mistet jobbet forklarer Stefan Plenge.
- Det har været en rigtig svær beslutning at skulle sige farvel til dygtige og passionerede kollegaer, men det er en nødvendighed for, at vi fortsat kan være en konkurrencedygtig virksomhed i dette meget specielle marked, hvor omkostningsniveauet er steget markant og efterspørgslen på konkurrencedygtige varepriser aldrig har været større, siger Stefan Plenge.
Desuden har et kommende varehus i Aarhus været en øjenåbner.
- At bygge det varehus har lært os endnu mere om, hvordan vi optimerer logistikken bedst muligt, og det er denne viden, vi nu vil bruge til at indrette vores nuværende varehus i Brøndby markant bedre, siger Stefan Plenge.
LÆS OGSÅ: Nemlig.com er klar med næste træk i kampen om kunderne
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter