Nemlig.com beskyldes for løndumping
3F langer nu ud efter nemlig.com, da fagforeningen mener, at netsupermarkedet medvirker til løndumping. Det afviser nemlig.com.
De får ingen betaling, når de pakker bilen. De får ikke en krone, når en rute er slut, og de skal tilbage til Nemlig.com's centrale lager i Rødovre. Det tager en times tid at køre tilbage til lageret fra for eksempel Køge eller Helsingør i myldretiden.
Forsinkelser på grund af trafikpropper eller vejarbejde er også på egen regning for Nemlig.com"s vognmænd. Det skriver Avisen.dk.
- På en 12 timers arbejdsdag fik jeg typisk kun løn for syv timer, siger en anonym chauffør, der indtil for få uger siden bragte varer ud for Nemlig.com, til Avisen.dk.
Han ønsker ikke at stå frem, fordi han er bange for, at det vil skade hans jobmuligheder. Avisen.dk kender hans identitet.
Benytter selvstændige vognmænd
Administrerende direktør i Nemlig.com, Stefan Plenge, bekræfter over for Avisen.dk, at kontrakterne er udformet således, at vognmændene kun betales for den tid de kører på ruten. Men han slår fast, at timeprisen er så høj, at vognmændene har råd til at sørge for, at chaufførerne ikke arbejder gratis.
Nemlig.com's forretningsmodel er baseret på selvstændige vognmænd, der får en timepris på 271 kroner plus moms for at bringe dagligvarerne ud til kunderne.
Men ifølge fagforeningen 3F er timeprisen ikke høj nok til, at vognmændene kan give chaufførerne en mindsteløn.
- Hvis en vognmands timepris er 271 kroner plus moms, og han kun får betaling i den tid, han eller hans chauffører er på ruten, så har han ikke råd til at give en overenskomstmæssig løn, siger Jan Villadsen, der er formand for 3F"s transportgruppe.
Avisen.dk har interviewet flere end ti chauffører og vognmænd, der uafhængigt af hinanden bekræfter, at vognmændene som konsekvens af kontrakterne kun aflønner chaufførerne fra første til sidste kunde på en rute.
Langt de fleste fortæller om gratis arbejde hver eneste arbejdsdag, og flere chauffører fortæller, at de får ned til en sort 50'er i timen.
3F mener, at Nemlig.com medvirker til løndumping. Transportgruppens formand vil nu tage kontakt til net-supermarkedet.
Ekspert: Problematisk model
Modellen med at hyre selvstændige vognmænd er lovlig, men ifølge en ekspert er den problematisk, fordi den åbner op for løndumping.
- Det bliver et kapløb mod bunden. Der er ikke arbejde nok til alle, og derfor sælger de selvstændige vognmænd sig alt for billigt, og det rammer de lavtlønnede chauffører hårdest, forklarer Henning Jørgensen, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab på Aalborg Universitet til Avisen.dk.
Nemlig.com afviser, at firmaet er med til at dumpe lønnen blandt chaufførerne. Direktør Stefan Plenge slår fast, at der ifølge Nemlig.com's egne beregninger er råd til at give en mindsteløn. Avisen.dk må ikke se beregningerne. I løbet af få måneder vil Nemlig.com nu skrive ind i standardkontrakten, at den enkelte vognmand skal sørge for en ordentlig løn til sine ansatte.
- Vi kommer til at indføre det her i kontrakterne, således at vi væsentligt nemmere kan følge op på den enkelte vognmand. Altså hvad mindstelønnen skal være til en given medarbejder. Hvis der er nogle, der kører rundt og aflønner deres medarbejdere sort, så kommer vi til at slå hårdt ned på det," siger Stefan Plenge til Avisen.dk.Han vil - af konkurrencemæssige årsager - ikke oplyse, hvor mange selvstændige vognmænd han har kontrakt med.
Avisen.dk's kilder skønner, at der er mellem 30 og 50 underleverandører med et ukendt antal chauffører.
LÆS OGSÅ: Nemlig.com præsenterer nyt koncept
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter