Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
L�s bloggen her

Målrettet indsats sikrer Lidl mange flere ungarbejdere

Ungarbejdere i Lidl. Foto: PR.




Wednesday den 16 November 2022 kl. 11:04 af: Kristian Holgersen

I en tid med lav ledighed har dagligvarekæden Lidl fordoblet antallet af ungarbejdere. Det skyldes en målrettet indsats.

Tilbage i juli 2021 havde Lidl blot 490 ungarbejdere.

Siden har den landsdækkende dagligvarekæde arbejdet på at tiltrække endnu flere - blandt andet gennem en kampagne på de sociale medier og ved at hæve lønnen med 10 kroner.

Anstrengelserne har båret frugt: I oktober rundede antallet af ungarbejdere således de 1.000, skriver Lidl i en pressemeddelelse.

- Jeg er meget glad og stolt over, at vi har fået så mange nye, dygtige ungarbejdere ind i vores butikker de sidste 15 måneder, da mange brancher generelt higer efter arbejdskraft, siger HR-direktøren, Hauke Daene.

For at holde på de unge bliver de tidligt præsenteret for de karrieremuligheder, som en stilling i Lidl kan tilbyde.

- Det er ingen hemmelighed, at det kan være svært at holde på ungarbejdere i længere tid, og derfor præsenterer vi dem tidligt i ansættelsesprocessen for Lidls karrierestige, siger Hauke Daene.

- Selvom vi har hævet lønnen, oplever vi stadig, at det er den personlige udvikling og fællesskabet i vores butikker, der holder på vores ansatte. Derfor er det områder, vi prioriterer højt, siger HR-direktøren.

Lidl tilbyder flere uddannelser. En af dem er butikselevuddannelsen, som ungarbejdere kan tage, når de fylder 18 år. I løbet af de kommende år vil Lidl satse endnu mere på sin elevstrategi, og i år startede dagligvarekæden et rekordstort hold på 57 butikselever.

LÆS OGSÅ: Lidl forsøger at gentage sidste års store nummer



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:


Seneste cases og nyheder fra RetailDirect







Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD