Millionkapital skal gøre ny dansk modeportal global
Flere hundrede tusinde besøgende på få måneder har givet tre iværksættere tro på en global succes. 10 mio kr. skal nu sætte fart på ekspansionen.
På kun ét år har tre danske iværksættere skabt, hvad der har potentiale til at blive en international succes. Siden efteråret 2013 har trion skabt modeportalen TheFashion.com, der samler overblikket over udvalget i førende danske og internationale webshops inden for modetøj, sko og accessories.
Portalen er en såkaldt aggregator, der søger i en række webshops, så man kun behøver at søge ét sted. Kunderne får på den måde meget hurtigt et stort indblik i udvalget i alle de førende mode-webshops herhjemme og i udlandet.
- For mange forbrugere kan det være en jungle at shoppe modetøj og -sko på nettet. Der er et utal af produkter og webshops, og det er umuligt at danne sig et overblik. Det problem løser TheFashion.com ved at samle og udvælge produkter på tværs af et stort antal butikker. Vores unikke data gør det muligt at gennemskue, hvad der er populært lige nu, og hvor varen er billigst, siger CEO og medstifter Kasper Vardrup i en udtalelse.
Fra 0 til 10 millioner på ét år
Virksomheden blev grundlagt i København i efteråret 2013, og den webbaserede platform blev lanceret i maj måned i år og har oplevet en eksplosiv tilgang af brugere.
- På bare få måneder er vi blevet et af de mest besøgte mode-websites i Danmark, og det helt uden at vi har brugt penge på markedsføring. Vi oplever også, at der kommer brugere fra udlandet til vores site, og vi kan allerede nu se, at der er et stort potentiale i udlandet, siger Kasper Vardrup.
LÆS OGSÅ: Miinto får modeprofil i bestyrelsen
Det potentiale kunne ’startup-fabrikken’ Rainmaking og Muuto-stifteren Kristian Byrge også se, og investerede derfor allerede i 2013 i TheFashion.com. Men med den nye venture kapital på 10 millioner kroner fra Væstfonden og North-East Venture, kan der nu for alvor sættes fart i de globale ambitioner, hvilket Vækstfonden ser frem til.
- TheFashion.com skaber transparens i et marked, hvor mange af de samme modeprodukter findes i flere forskellige onlinebutikker, men der er til gengæld stor forskel på pris, leverance og handelsvilkår. Sitet skaber langt bedre forudsætninger for, at den enkelte forbruger kan få overblik, vælge og sammenligne priser og produkter og handle på egne præmisser, siger Søren Jessen Nielsen, investeringsansvarlig i Vækstfondens afdeling for direkte ventureinvesteringer, VF Venture.
TheFashion.com har allerede et bredt samarbejde med store internationale webshops som ASOS, Zalando og TheOutnet samt mindre eksklusive webshops som Youheshe og HollyGolightly.
LÆS OGSÅ: Stifterne er tilbage ved roret i Stylepit
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Netbutik køber virksomhed kendt fra DR-program
Kaffebutik bliver til en lille kæde
Danske stormagasiner satser på eksklusivt genbrug
Elev fra Matas løber med førstepladsen ved Fagprøveprisen
Ruller nyt smileymærke ud i landets butikker
Se de tre stærke prismodtagere ved årets Danish Retail Award
Fastholder mål om 40-50 butikker på dansk grund
Overtager ejerskab af møbelkæde for 1 krone
Seneste afstemninger
(Primært specialhandel) Hvordan er salget gået i første kvartal af 2023?
(Primært arbejdsgiver) Er den nye overenskomst fonuftig?
Hvordan endte julesalget 2022? (Primært specialhandel)
Hvordan endte Black Friday/Black Week salgsmæssigt sammenlignet med 2021? (Primært specialhandel)
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Seneste blogindlæg
Har coronakrisen givet varig opblomstring til bymidterne eller blot kunstigt åndedræt?
”Grøn” markedsføring er blevet et brandvarmt emne
Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!
Længere reklamationsret giver ikke mere holdbare produkter
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter